Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-630
NILS BOSSON STORE.
Bænken og løb hen til den Gjøgler, som han antog var Falk.
Han havde selv drukket meget, dels fordi han til en
Begyndelse troede sig fri for al Fare, dels ogsaa fordi han behøvede
at styrke sit Mod til Natten. Thi der fandtes dog tilbage hos
ham en liden Gnist af Samvittighed, der behøvede at blive
slukket, inden han med koldt Blod kunde myrde en værnløs,
«Falk!» raabte han og søgte at gribe Tag i Gjøgleren,
«du farer med arge List».
Men et vældigt Slag af den knyttede Næve fældte ham
til Marken, og med det samme dansede de to Gjøglere ud
gjennem Døren. Et Par af Svendene, der endnu havde saa
megen Sans tilbage, at de mærkede, at noget galt var paa
Færde, forsøgte at reise sig fra sine Sæder, men faldt overende
mod Stengulvet.
«Stæng Døren, Hollinger!» raabte den ene af Gjøglerne,
saasnart de var komne ud, «sæt Bommen for! . . . Saa, nu
gaar vi til Hr. David!»
«Da de nærmede sig Trappen, der førte op til
Høienlofts-broen, mødte de en grovlemmet Svend, som dér stod paa Vagt.
«Er han der oppe?» spurgte den, som Sigge havde taget
for Falken.
«Han er der!» svarede Svenden.
«Godt, saa følges vi ad!»
De gik saa stille som muligt op Høienloftsbroen, og
Aprilnattens Stjerner spredte gjennem de smaa Aabninger,
som fandtes her og der i Trappegangen, sit dunkle Skin over
dem. Komne op, nærmede de sig Døren til den store
Riddersal. Derinde hørtes tunge og heftige Skridt maale Gulvet.
De tilkjendegav Utaalmodighed og en Vrede, der ikke længe
lod sig styre, hvilket endnu tydeligere lagdes for Dagen ved
de heftige Slag, der dundrede mod Bord og Bænke, naar
Skridtene for nogle øieblikke ophørte.
«Saaledes har han gaaet frem og tilbage en god Stund!»
hviskede Svenden, som havde staaet paa Vagt.
Men idetsamme blev Døren revet op, og de traadte ind.
«Du maa være fordømt med din Langsomhed, Sigge!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>