Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN NAT PAA EKOLSUND.
631
skreg David og vendte sig om, men blev pludselig taus, da
han fik se tre istedetfor én træde ind.
øieblikkelig grebes han af de to Gjøglere. Han udstødte
et forfærdeligt Raab, idet han strax anede, at noget forestod,
som han blot med Nød og Neppe kunde redde sig fra. Men
hans Raab udrettede intet andet, end at langsomme Skridt og
et skramlende Nøgleknippe hørtes at komme ned Trappen.
Gjøglerne lyttede, og Ridderen vedblev at raabe, indtil Døren
aabnedes, og Fangevogterens modbydelige Skikkelse viste sig
paa Dørtærskelen. Men han blev greben om Halsen af
Svenden, som stod der, og slynget langt ind i Værelset. Da
endelig tystnede Ridderen.
«Se saa, David Bengtsson», begyndte da den ene af
Gjøglerne, «nu kan jeg da endelig faa takke Dem for sidst.
Mindes De Stäket og Falken og Deres Løfte . . .? De har
en mærkelig Maade at opfylde Deres Løfte paa. Men nu
giver jeg Dem det tilbage . . . Nei, Herre», tilføiede han, da
Ridderen atter begyndte at raabe paa sine Svende, «nu skal
De være stille; thi, ved min fangne Herres Liv, jeg kjører i
modsat Fald Sværdet gjennem Deres sorte Hjerte . . . Hei,
Fangevogter, giv hid Nøglerne til Hr. Nils Stures Fængsel
. . . Erik, tag dem af ham . . .!»
Fangevogteren syntes tvivlraadig, men Erik rev
Nøgleknippet fra ham og holdt det foran Ridderen.
«Tag Nøglerne, du, indtil vi kommer til Sted og Plads!»
sagde Falk, hvorpaa han tilføiede, «og nu, David Bengtsson,
vis os Veien til Hr. Nils Sture.»
Man kan udvikle Mod i det onde saavelsom i det gode.
Men det er en Iagttagelse, som kan gjøres, at det første gaar
Side om Side med Feigheden, medens det sidste vover Livet
for sin Sag. Niddingen, der gaar frem, uden et øiebliks
Samvittighed over Midlerne, gjennem Blod og Grusomhed af
alle Slags lor at naa sit Maal, bliver tvivlraadig og vender
Ryggen til, saasnart som det bliver Tale om at besegle sin
Handling med sit Liv. Saaledes var det ogsaa med den
strenge Ridder, Hr. David Bengtsson. I Stridens Hede, paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>