Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN NAT PAA EKOLSUND.
639
Timer for siden med friske Kræfter at kunne fortsætte Ridtet
og tage igjen den tabte Tid.
Saaledes svingede de af fra den store Landevei og red
op ad Bakken. Idetsamme hørte de Hovslag bag sig. Hollinger
steg af Hesten og skyndte sig ned til Veien for at faa Rede
paa, hvem det kunde være, der foruden dem selv red saaledes
i den mørke Nat. Thi uagtet det var paa Morgensiden, saa
var det dog endnu halvmørkt, og Himlen var dækket med
tykke Skyer, saa at ogsaa dette forsinkede Dagens Lys.
Kommen ned til Veien, hørte Hollinger Hovslagene ganske
nær, men ogsaa at de met ét ophørte. Nogle øieblikke forløb,
og saa hørtes de igjen, men nu red Rytteren tydelig i Skridt.
Omtrent midt for Stuen standsede Rytteren og syntes at lytte,
men det var aldeles umuligt for Hollinger at kunne skjelne,
hvem han var. Han besluttede dog, at han ikke skulde lade
ham ude af Sigte, og da han havde staaet en god Stund,
hørte han atter Lyd af Hestehove. Men den Rytter, som nu
kom, red det forteste, Hesten kunde løbe; dog kunde Ikke
Hollinger høre, om det var én eller to, som kom.
Det viste sig imidlertid snart, at det var blot én, og da
denne kom frem til den første, der var bleven staaende,
spurgte han:
«Har du sikre Spor?»
Den tilspurgte svarede intet, men han syntes at gjøre en
Bevægelse med Haanden, ligesom om han pegede op mod
Stuen.
«Godt!» sagde da den anden, «naar Rotten gaar i Fælden
af sig selv, saa har Katten let Arbeide!»
Nogle Ord, der hviskedes mellem de to Mænd, var det
umuligt at høre, og saa red de begge henad Veien, og
Hollinger kunde tydelig høre, at om en Stund red den ene i
sagte Skridt, medens den anden sprængte afsted, som om det
gjaldt Livet. Men Siden blev alt stille, og Hollinger besluttede
at gaa op til Stuen og fortælle, hvad han havde erfaret.
Da iraadte en hvid Skikkelse frem af Skyggen bag et
vældigt Træ, og Svenden hørte sit Navn blive nævnt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
