- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 2. Kongekronen /
640

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

640

NIL8 B0880N STURE.

Han standsede pludselig og førte Haanden til Sværdet.

«Lad din Herre sove i Ro!» sagde Skikkelsen. «Det
kan baade han og hans Svende behøve. De har gjort god
Tjeneste!»

Hollinger gjenkjendte denne Stemme, men det var umuligt
at skjelne Ansigtstrækkene hos den talende.

«Hvem du end er», svarede Hollinger, «saa er jeg ikke
nu tilsinds at tage Raad af nogen anden end min Herre».

»Dog tog din Fader Raad af mig mangen Gang».

«Hvem er du da?»

<Guds Ven og alles Fiende!»

«Her paa Landbakken har man rent glemt det første for
det sidste, og jeg har faaet i min Hu at tage Skikken dér,
hvor jeg er kommen».

«Tænk paa dit Løfte, Svend, ved din Faders Dødsleie».

«Det Løfte har jeg ikke sveget, skjønt det Stundom har
været, som om Hjertet vendte sig i mig».

«Kjender du mig nu?»

«Ja!»

«Nu vel, saa følg min Vilje og vær rolig, min Ven, Hr.
Nils kan du ikke elske høiere end jeg! Derfor vil jeg staa
her og holde Vagt for ham’og eder, og naar han saa har
hvilt ud, vil jeg tale et Ord med ham!»

Hollinger gik, idet han saa sig om ret som det var. Men
endnu, da han belandt sig ved Stuedøren, saa han den hvide
Kappe flagre for Vinden henne ved det store Træ.

Timerne gik hurtigt, og da Hollinger vaagnede, sprang
han op for at se efter, om den hvide endnu stod paa sin
Vagt. Han var dog forsvunden, og istedet stod den grønne
Ridder med sit evige Smil foran ham.

-Er Hr. Nils vaagen?» spurgte han.

«Nei!» svarede Hollinger vranten.

«Gaa da og væk ham, Svend», vedblev den Grønne; «thi
det er Tid at sidde op».

«Jeg mener dog, at han er sin egen Herre og faar gjøre
og lade, som han selv vil for Dem!»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/2/0646.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free