Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
642
NILS B08S0N STURE.
sædvanlig Maade, men gik til Hollingers -sfore Forbauselse ind
i Stuen og stængte Døren efter sig.
Men Hollingers Opførsel var ligesom et Aftryk af Nils
Stures egen. Et utvetydigt Udtryk af Uvilje og Misnøie stod
malet i dennes Ansigt, da han flk se den grønne Ridder træde
ind. Ridderen viste sig dog ligesaa utilgjængelig for
Husbondens Vrede som for Svendens. Ikke en Mine i hans
Ansigt forandredes.
«Hillemænd, Hr. Nils!» begyndte han. «De har været
længe borte, men jeg har noget at sige Dem!»
«Det har ogsaa jeg med Hensyn til Dem», svarede Nils,
«men det vil jeg opsætte til en anden Gang!»
«Nei, nei, Nils Sture . . . hvad De nu tænker paa, det
maa De nu sige. Saa vil jeg ogsaa sige nu, hvad jeg har
paa Hjerte, derfor er jeg kommen hid, og De skal med eller
mod deres Viljish øre det».
«Dristige Ord titler De dér, Ridder», gjenmælte Nils, «stol
dog ikke altfor meget paa den Taalmodighed, hvormed jeg
hidtil har taalt Deres Handlinger. De skal ikke én Gang til
holde mig saa omringet, som da Kong Karl maatte forlade
Krone og Rige».
Ridderen lo sin sædvanlige Latter og sagde:
«Dog ønskede jeg, at jeg kunde det, og i det Ærinde er
jeg kommen hid . . . Forbliv stille, Hr. Nils, og lad Deres
Vrede fare, den Sag, som De vil drive igjennem, et umulig . . .
Kong Karl er ikke længer en Mand, som duer for Sveriges
Land; det behøver en Mand med Kraft i Spidsen for sig,
forsaavidt vi ikke skal blive Dansketrælle til evig Tid. De
tror det ikke, men en saadan Mand er, trods alle sine Rænker,
Erkebisp Jøns . . . Han er Mand for at rydde Veien for et
frit Sverige, og naar hans Tid er ude, da . . .»
Ridderen havde med ét opgivet sin evige Latter, og han
talte med et saadant Alvor, hans Blik var saa dybt og
gjen-nemtrængende og Ordene af et saa fængslende Indhold, at
Nils trods sin Modvilje og sin retfærdige Harme ei kunde lade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
