Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SEIRENS FRUGT.
651
De gik bent frem til Bordet, hvor Biskoppen sad, uden at
bekymre sig synderlig om de lornemme Herrer, af hvem en
og anden med et Skuldertræk betragtede de rolige, høitidelige,
om Sjæls- og Legemsstyrke talende Ansigter.
«Du vil, at vi skal skrive under paa et Brev til Kong
Kristian», begyndte Bengt uden nogen Indledning, «og at vi
skal sige ham, at han skal give os fri Erkebispen. Men det
vil vi ikke . . .!»
«Betænk, hvad du siger, Gubbe, og hvem du taler til!»
faldt Hr. Krister Bengtsson ind med synlig Uvilje og gik et
Skridt hen mod Bordet.
Bergmanden saa lidt forbauset paa ham og gjorde et
Kast med Nakken, hvorpaa han fortsatte med et Smil:
-Længe førend du var født, kunde jég baade tænke og
tale, og forsaavidt som det er Biskop Kettil fra Linkøping,
som sidder der i Stolen, saa maa jeg ogsaa vide, hvem jeg
taler til . . . Det dér Brev til Kongen», tilføiede han, vendt
mod Biskoppen, «det skriver vi ikke under, det er det ene,
vi har at sige dig, — det andet er, at vi vil have Kong
Karl tilbage igjen. Af denne Grund har vi toget ud, og nu
driver vi vor Vilje igjennem, enten saa I gode Herrer vil det
eller ikke; thi et Kongedømme har Sveriges Rige været fra
gammel Tid al og ikke et Præstegjæld!«
Det sidste Ord stødte den hidsige Biskop for Hovedet.
Han sprang op, blussende rød, og stillede sig midt lor
Gubben, idet han saa ham ind i Oinene og lagde sin tunge Haand
paa hans Skulder.
«Præstedømme, siger du? — Saa fordømme mig Gud,
om jeg skal bryde min Ed for Deres . . . Hvor tager I de
store Ord fra, har I seet mig skjælve paa Haanden, naar jeg
svang Sværdet i den hedeste Strid, og ligesaalidt som jeg da
tænkte paa mit eget Liv, lige meget skal nu I tænke paa vor
fælles Ære, og denne er som en udbrændt Ild paa Arnen,
saaledes som den ærværdige Fader i Gud Erkebisp Jøns,
forsmægter i sit Fængsel i Kjøbenhavn.«
«Hm», svarede Gubben uden at forivre sig eller lade sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
