Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-652
NILS BOSSON STORE.
forvirre af Biskoppen, «det dér er godt og vel, men ikke heller
vi skjalv paa Haanden, saavidt jeg véd, og Liv og Blod
vovede ogsaa vi, og derfor kan vi i det Stykke være lige
gode, Biskop Kettil! Brevet skriver vi ikke under, det er vor
faste Beslutning, men du selv og I andre, gode Herrer, skal
hjælpe os med at faa Kong Karl tilbage til Riget . .
-I modsat Fald er I ikke ærlige svenske Mænd! Og saa vist
som I kjender mig for at være Bengt Bjørnsson, saa kom
ihu, Biskop Kettil, vi gaar ikke af Flækken, førend vi har
den Sag klar mellem os, at Kong Karl skal komme igjen!»
Biskoppen tog sin Haand tilbage fra den frimodige
Gubbes Skulder, og mærkelig nok lagde Vreden og Heden i hans
Ansigt sig, efterhvert som den gamle talte. Det ærlige,
ligetremme Sprog, det rolige i Tone og Holdning, alt dette bidrog
til at gjøre Biskoppen gunstig stemt overfor Bergmanden selv,
om end ikke for hans Sag. Men derimod fremkaldtes ganske
de modsatte Følelser hos de øvrige Herrer, der, skjønt de nu
havde brugt Almuen som sit Redskab og seet, hvad dette
Redskab duede til, alligevel ikke kunde hæve sig saa hø;t over
Herremændenes sædvanlige Synskreds, at de vilde tillægge
Almuen nogen Betydning eller nogetsomhelst Værd. De blev
endog forbitret i sit Sind paa Biskoppen, der kunde tillade
Bergmanden at føre et saadant Sprog.
Den heftige Hr. Krister Bengtsson sprang frem for at
tilrettevise Bergmanden, men Biskoppen holdt ham tilbage.
Han indsaa bedre end de øvrige Nødvendigheden af at holde
sammen med Almuen, og han grundede allerede paa,
hvorledes han skulde kunne finde et Middel, hvorved han kunde
trække Almuen med sig uden at behøve at give et bestemt
Løfte angaaende den fordrevne Konge.
Striden ved Harakers Kirke blev hovedsagelig vundet ved
Almuens og Hr. Sten Stures Tapperhed, og Biskoppen vidste
godt, at ogsaa Sten sture var af samme Mening som Almuen.
Det var derfor, at han nu benyttede sig at dennes Fraværelse
for at naa sit Maal. Trods den Heftighed, hvormed han først
paahørte og imødegik Gubbens Tale, betragtede han alligevel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
