Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J2 NIL8 ROSSON STURE.
Skipper Bartolomeus Vöeth, der nylig var kommen fra Kalmar,
og af ham fik jeg vide adskilligt fra Hjemlandet, ogsaa, at
han havde havt med sig ombord til Lübeck Ridder Sven Sture.
Jeg besluttede at prøve, om Ridderen kjendte mig igjen, men
han gjorde ikke det, og saa fortalte jeg ham om mine Kampe
med Tyrkerne, mens jeg havde aftalt med Bartel, at han
skulde fortælle, at Ridder Fjalar havde været med ombord
paa hans Fartøi og druknet paa Overreisen fra Lübeck til
Kalmar, hvorhos jeg gav ham mit Sværd til at overbringe
Ridder Sven som et Minde. Ridderen blev rent rasende ved
denne Underretning og bandede forfærdelig den stakkels Prior
i St. Karin. Dog havde Aarene allerede gjort sit til at
berolige hans Sind, og da Bartel yderligere fremførte til ham
min sidste Hilsen, at jeg selv havde talt med Prioren om alt,
lod han sin Vrede fare.»
«■Det var vel ikke da, at min Morfader drog til det hellige
Land og vandt Guldkjæden?»
Ridderen rystede paa Hovedet og vinkede til Munken om
at give ham af den velgjørende Drik.
«■Nei, nei . . . det var længe desforinden!» sagde han saa.
«Jeg kjender lidt til dette!» ytrede Nils, «en af mine
Svende, som har været i Herman Bermans Tjeneste, har
fortalt mig om Rodenbergs Død i Leiren udenfor Søderkøping,
og hvad han sagde Dem paa sit Dødsleie. Han har lige
siden den Tid havt Mistanke om, at De ikke har været den,
De har givet Dem ud for . . . Saaledes har ogsaa
Hollin-ger . . .»
»Den glade Hollinger . . . ! Du har godt Folk omkring
dig, Nils, det har ogsaa været en Kilde til Glæde for mig!»
«Og nu, netop nu forlader den bedste af mine Venner
mig, som jeg, Gud bedre, har været færdig til at anse for min
Fiende ... og De forlader mig i samme øieblik, som De
med Deres Liv har reddet mit!»
«Den bedste Død, Nils», sagde Fjalar, «at dø for min
Karins Søn . . . Ak, for dig og din Lykke har jeg vovet
mere end Livet! Men det har været min Lyst at se og følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
