Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DUN GRØNNE RIDDES.
17
Blad i denne indholdsrige Saga og betænkte, hvor den ædle
Mand maatte have lidt, idet han var nødt til at være
Hver-mands Gjæk for at kunne holde sin Ed og ofre sig for sin
Ungdoms Kjærlighed, da blev det ham trangt om Hjertet, og
Taarerne brød frem af hans øine. Vel kunde den gamle
synge om sig som det stod i Visen:
,.Her er jeg som en vildsom Fugl,
der sidder paa Liljekvist,
saa langt fra By, saa høit under Sky,
saa fjernt fra Venner og Frænder."
Han sad vel paa Liljekvist, naar han fik være den nær,
som han elskede, men Kvisten blev til Torne og Tidsel, da
han, skjønt han var den saa nær, dog maatte være saa langt
fra den, som Døden skiller Menneske fra Menneske.
Den sovende slog atter op Øinene og strakte ud sin
Haand mod Nils.
«Den Sang var vakker*, sagde han, jeg «har elsket Sang
og Strengespil i mine Dage . . . Jeg ønskede, at jeg kunde
høre mere, skjønt det forekommer mig, som om jeg begyndte at
se alt anderledes end før . . . !»
Nils skyndte sig at aabne Døren helt, saa at Tonerne frit
kunde strømme ind. Fjalar takkede ham med et Blik, idet
han greb hans Haand.
«Jeg har tilsidst», sagde han, «den Bøn til dig, Nils, at
du ikke regner strengt med mig, hvad jeg har gjort i min
Livsaften . . . ! Din Storhed og din Ære var dog til syvende
og sidst det, som jeg vilde virke lor . . . Ak, den gamle har
vanskeligt for at opgive det Arbeide, som under et langt Liv
har udgjort hans eneste Glæde . . . Men saa kan det hænde,
at denne din vordende Storhed, hvormed jeg altid har forbundet
Sveriges, har været for mig, hvad din Morfaders Halsbaand
var for Fru Bengta . . . jeg er bleven blændet, fortiyllet deraf
og har derfor tilslut grebet til Midler, som laa udenfor min
Ret og Evne til at bedømme . . . ! Kan du tilgive mig
dette!»
Testamentet. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
