Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
NILS B0880N STORR.
Nils trykkede varmt den gamle Vens Haand, og denne
smilte saa taknemlig og lykkelig derved, som om han havde
seet Himmelen aabne sig og Forsoningens Due svæve over
sig og Karin Stures Søn. Det havde klarlig gaaet ham dybt
til Hjerte at gribe til saadanne Midler, som da han afstængte
alle Underretninger fra Penningeby, og da han, lor at hindre
Kong Karls Tilbagekomst, lod Hr. David Bengtssons Taarn
gjemme sit Fremtidshaab. Men det kan betragtes som et
yderligere Bevis paa den Fasthed i Viljen, der var bleven end
mere udpræget ved hele hans eiendommelige Stilling i Livet
og de utallige Forsagelser, de ligesaa utilregnelige Hug, baade
smaa og store, som han maatte udstaa og modtage for at
bibeholde denne Stilling. Han kunde have tilføiet meget mere
om, hvad han havde gjort saavel for sin Karins Fader, den
strenge Ridder, Hr. Sven, som for hendes Søn, som f. Ex.
da han skaffede den første igjen det Halsbaand, det lykkedes
Fru Bengta tvende Gange at faa fat i, og da han reddede
den sidste fra Erkebisp Jøns Bengtssons Forfølgelse ved at
love, at Nils ikke skulde gribe til Vaaben for Kong Karl,
noget Erkebispen frygtede for.
«Det kan ogsaa gjerne hænde», fortsatte Fjalar, «at den
Sandhed, der under min lange Vandring er spiret op hos mig,
skal voxe sig frem paa andre Veie end de, jeg har tænkt
mig . . . Herrens Veie er forskjellige fra Menneskenes. Maaske
er det netop paa den Vei, du vil gaa, maaske er det netop
der, Nøglen til Sveriges Lykke er at finde. Udeblive skal den
dog ikke, om den end tøver med at komme. Man har fortalt
mig, at nogen har spurgt Kong Karl derude i Danzig om,
hvad han agter at gjøre, hvis han kommer tilbage til sit
Rige ...»
Broder Andreas, der gik ud, da Munken vinkede ham til
sig i Døren, kom nu ind igjen og stillede sig paa sin Plads
ved Ridderens Fødder. Denne syntes ved Munkens Aasyn at
tabe Traaden i sin Tale og saa en Stnnd paa ham, der han
stod med lukkede øine og Rosenkransen mellem Hænderne,
hensunken i Bøn, at dømme efter Læbernes Bevægelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
