Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN HEMMELIGHEDSFULDE KRÆMMERSVEND.
31
Olof fra Visborg, blot jeg faar, hvad jeg vil af ham! Hav
Tak for Deres gode Mening, Kannik Helmich, men denne
Gang mener jeg, at Deres Advarsel er unødvendig.»
«End om jeg fortæller Dem, Hr. Nils, at disse
Axelssøn-ner kaster sine Blikke paa Sveriges Krone . . . Glem ikke, at
Hr. Olof seiler i samme Farvande som gamle Kong Erik, og
at han visselig gjør Ret for Navnet: den uretfærdige.»
«De er saare vred paa disse Axelsønner . . . jeg tænker
dog, at De overdriver Faren.»
«Det er Ridderskik i vore Dage at foragte forstandige
Folks Raad . . Dog havde jeg næret bedre Tanker om Dem,
Hr. Nils», ytrede Kanniken fortrydelig. «Jeg skulde dog tro,
at en dydig Ridder ikke burde indlade sig med Rigets Fiender.»
«Det er ogsaa min Mening . . men skulde jeg i enhver
Kræmmersvend se en Fiende af Sveriges Rige, ved jeg snart
ikke, hvor jeg skulde faa, hvad jeg behøver af dette og hint.»
«Hm!» hostede Helmik, «De vil ikke tro mig ...»
Men Nils, der syntes, at han nu tilstrækkelig havde
imødekommet Kanniken og tillige haabede, at han havde ladet ham
forblive omtrent lige klog som før angaaende ham selv, begyndte
atter at gaa mod Klostret. Kanniken fulgte stiltiende,
naturligvis optagen af Tanken paa, hvorledes han skulde faa
Ridderen til at aabne sit Hjerte idetmindste saa meget, at han
Kunde faa kaste et flygtigt Blik derind.
Den smidige og snarraadige Mand fattede dog nu, hvad
han ellers aldrig pleiede at mangle, — Ord, den rette Nøgle
til Hjertets Kammer. Han anstrængte sig forgjæves for at
linde baade det passende Angrebspunkt og Vaabenet. Han
kunde have lagt for Dagen sin Velvillighed ved at fortælle
ham Tildragelsen med Kongedatteren, men han vilde ikke af
andre Grunde igjen vedrøre dette Emne, skjønt han indsaa,
at dette ufeilbarlig vilde have ført ham nærmere Maalet. Saa
stod de endelig i Klosterporten, og de viltre Heste gnæggede
og prustede af Iver for at komme ud i det frie.
Den hvælvede, dybe Klostergang, strakte sig mørk og
kold indover. Og her, ligesom om Kanniken netop nu var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
