Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 2 NU’8 B0880N STURE.
«Saa maa jeg vel sige, som det staar i Visen», udbrød
Fru Brita og foldede sine Hænder, «at Verden er fuld af
Falskhed og Svig, skjønt jeg selv det ei end har erfaret!»
Nils fortalte nu sin Hustru alt, hvorledes det havde gaaet
til med ham selv, og hvorledes han i Enkøping traf sammen
med Hr. Ivar, og dette overbeviste Fru Brita mere end alt
andet og bevægede hende til at gaa med paa sin Mands
Formodning om, hvem Ugjerningsmanden var.
«Dog har jeg en Ting, som er mærkeligere end denne,
at fortælle dig», tilføiede han, «det forholder sig som
Børnene sagde om den grønne Ridder, at han har tiltraadt en
Pilegrimsfærd, fra hvilken han ikke vender tilbage ...»
«Tænker han da som gamle Kong Olaf Tryggvason,
efter hvad Sagnet fortæller, at ende sine Dage som Eneboer
i det hellige Land?» spurgte Fru Brita uden at tænke det
mindste paa, at Nils havde en dybere Mening med sine Ord.
Men da hun saa op paa sin Mand, mærkede hun dog,
at hans Ord indebar noget mere end en almindelig
Pilegrimsfærd.
«Hellige Guds Moder ... er han død!» udbrød hun,
og hendes Stemme udtrykte ligesaa stor Sorg som Bestyrtelse.
Der gives visse Karakterer, som synes at være
ubevægelige, utilgjængelige for de almindelige Omvexlinger i
Menneskelivet, og til disse hørte den ædle Ridder Fjalar Ormsson.
Saadan som han gik paa Penningeby, saadan havde Fru Brita
seet ham, lige siden hun var en liden Pige og sad paa Faders
og Moders Knæ, og aldrig var han anderledes den hele Tid,
førend nu mod Slutningen, naar han stundom var alene med
Børnene. Da havde han havt et ganske andet Udseende. Det
eiendommelige, stundom haanfulde Smil var da borte, og fra
hans øine straalede en saa varm Kjærlighed ned over de smaa,
at det altid gjorde hendes Hjerte godt at se derpaa.
Naar hun nu fik lære ham nærmere at kjende og med
sin kvindelige Modtagelighed for Hjertets dybere Følelser saa,
at han af Kjærlighed forsagede sin Kjærlighed og sit Livs
Lykke og trods alt det. bitre, som Verden gav ham at drikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
