Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGEN ELIiER BONDEN.
43
\ fuldt Maal, dog forblev tro mod sit Løfte og sin Ed, grebes
bun af en Beundring, der grændsede til Ærefrygt, og der lagde
sig omkring hans Minde en Glans af en Helgenglorie.
Men Nils fortalte videre, hvad den døende Ridder havde
sagt til ham paa sit yderste om Kong Karl og om ham selv,
og om det fælles Fædreland.
Brita sad stum. Hun blot saa paa sin Mand uden at
kunne finde Ord for de Tanker, som fødtes i hendes Sjæl.
Maanen kaster sit Sølv paa Vandet, og du ser, hvorledes
Bølgerne glitrer, og du frydes derved. Men Solen lyser paa
samme Vand; Sølvet bliver Guid, luende, flammende Guid, og
dit øie udholder ei længer at se derpaa. Saaledes var det
med den afdøde Ridders Tale, og den gjorde samme Virkning
saavel paa Brita som paa Nils. De kunde ikke lytte til den,
men alligevel maatte de mod sin Vilje tænke paa det talte og
overveie det; thi bag dette laa der jo et helt Liv af idel
Op– ofrelse for det sande og det gode. Det var en Sol, som lyste
med et blændende Skin.
Og ved Lyset fra denne Sol fik hele det Billede, hvori
Nils selv var en af de handlende Personer, et andet Udseende.
Han maatte dog indrømme for sig selv, at han havde bevæget
sig med en altfor liden Selvtillid. Han kunde ved mange
Anledninger have ført sin Tale kraftigere; da vilde maaske
meget af det, som nu var hændt, aldrig være skeet. Han
havde vistnok uden Frygt talt Sandhedens, den uegennyttige
Sandheds Ord til Kong Karl, han havde uden Svig gaaet
ubevægelig fremad paa den Bane, hans Pligt som Ridder og
Mand bød ham, men han havde herunder ladet sig binde,
ladet sig omgive af Baand og Skranker, som nok gjorde ham
til en ædel og høisindet Mand, men ikke til en saadan
Personlighed, som Tiden krævede. Han stod ligesom midt i en
Rosenlund af høie og skjønne Blomster, men de skyggede bort
Verden for ham, saa at dér kunde tilsidst Riget gaa under,
uden at han, af idel Riddderlighed, løftede sin Haand til dets
Forsvar.
Tankerne gik sin stille Gang, men jo længer ,ud de kom,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
