Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nir,8 B0880N 8TURK.
desto mere vidtstrakt, desto mere øde blev det. Lig Arkens
Duer fløi de ud for at finde Land, men intet Land kunde
sees, og de vendte atter tilbage og Ængstelsen og Uroen tog
sin Bolig i Hjertet.
Længe varede Stilheden, og mere og mere bleg om Kind
blev Brita, mere og mere mørke blev Furerne paa Nils Stures
Pande. Tilslut saa Brita med taarefyldte øine op mod
Himmelen og sagde:
c Stakkels, stakkels, mfn gamle Frænde ... jeg behøver
ikke at spørge dig, Nils, om hvad jeg vil og bør gjøre; jeg,
der kjender dit Hjertes mindste Tanke og véd, hvad du har
gjort for Kong Karl, jeg maa vel kunne begribe din Smerte.
Her staar Kjærlighed mod Kjærlighed, Kjærligheden til ham,
som ofrede alt for din Lykke, og Kjærligheden til din, til
Sveriges Konge, og begge maa gaa op i en eneste, i Kjærligheden
til Fædrelandet.»
«Du har Ret, Hustru ... for mig ligger tvende Veie
aabne, og da jeg ikke kan gaa den ene, maa jeg gaa den
anden.»
«Og hvilken af disse er det, du ikke kan gaa?»
«Den Vei, hvor den gode Dronnings Bøn og mit Løfte
stiller sig mod mig med et blinkende Sværd; den Vei, hvor
jeg ser Nødvendigheden af at drage Sværdet mod Kong Karl.»
«Men hvordan skulde vel noget saadant kunne blive en
Nødvendighed?»
Spørgsmaalet udtaltes med blussende Kinder og uroligt
Blik, og Brita greb ivrig sin Mands Haand.
«Hvis Kong Karl glemmer, hvad Sveriges Konge aldrig
maa glemme, at hans Krone hviler paa, eller rettere, er
Udtrykket for Folkets Tro paa sig selv, hvis han glemmer, at
han er til for at beskytte Lov og gammel Vedtægt; hvis han
lader Riget blive sønderslidt under sine Fødder af disse
mægtige af vor egen Klasse, der med sit eget Jeg til Udgangspunkt
skalter og valter med Riget, som om det var deres arvede
Jagtmark, som de kunde stykke ud efter Behag; hvis tilsidst
og som Følge af alt dette Sveriges Folk — og det er Bonden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
