- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 3. Testamentet /
83

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„DET EK MIDNAT 1"

83

Han havde, saasnart han flk Underretning om Kong Karls
Tilbagekomst, skyndt sig til Stockholm fuld af Glæde og
Forhaabning om, at han nu endelig skulde faa se sig ved Maalet
af sine Bestræbelser. Men da havde han paa Kolmården ved
Krokeks Kloster mødt Hr. David Bengtsson, og hans
Forhaabninger blev med ét til intet.

Som en saaret Løve kom han Kong Karl imøde, og slige
Ord, som den opbragte Mand da sagde Kongen, havde denne
aldrig hørt fra en Mands Læber.

«Skam og Skade har De bragt over Sveriges Land.’»
saaledes var Biskoppens Ord faldne. «Jeg og mine Frænder
vi har vovet Gods og Blod og kaldt Dem hid fra et Iremmed
Land, men hvad har De gjort, Kong Karl? ... Med Sorg har
vi faaet høre, at De uden vort Bifald har ladet Sveriges Fiender
fare, og aldrig faar Sverige saa mange og saa rige og mægtige
Mænd i sin Vold, nei aldrig! Dog var det vi, ikke De, som
havde belagt dem her i Stockholms Stad! Aldrig faar vi Bod
for slig Skade, og det siger jeg for sandt, at Skaden og
Skammen er slig, at vi maa spytte dertil og sige tvi!»

Den hidsige Biskop havde ikke kunnet styre sin Vrede,
og saa lidet formaaede Kongen at indvirke paa ham, saa lidet
bekymrede det ham, at han med disse Ord i Virkeligheden
fornærmede den Magt, der nu stod bag Kongen, nemlig
Almuen, at han saagodtsom opsagde Kongen sin Troskab og
Lydighed. Og Kongen var sig selv lig. Han havde i
Virkeligheden intet lært og intet glemt i sin syvaarige Landflygtighed.

De skiltes ad og det med Hast,
thi Kjærlighedens Baand da brast,

siger den store Rimkrønike, og Kongen lod det briste, uden
at det engang faldt ham ind, at han maatte tage en
Forsigtighedsregel, eller at hans Krone stod paa Spil i samme Stund
som han ustraffet lod den blive truet.

Det havde siden gaaet, som den slu Kannik havde
udregnet og planlagt. Biskoppen lod ved egen
Magtfuldkommenhed de danske Herrer blive kaldte tilbage, og de kom, da Bi-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/3/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free