Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET SYN.
93
bag Lyset. At han under dette selv var bleven Gjenstand for
Kannikens Forskninger, vidste han, men derom bekymrede
han sig lidet, og efter vel udført Ærinde skyndte han sig
afsted, alt hvad Tøilerne holdt, for at træffe sin Herre hos dennes
Broder, Hr. Svante Bosson paa Ekesjø.
Saasnart Nils havde faaet disse Oplysninger af Brodde,
sendte han Hollinger med Bud herom til Hr. Ivar, der nu
opholdt sig paa sit Slot Lillø i det nordostlige Skåne, og selv
begav han sig med Erik nordover, og paa denne Reise traf han,
ganske nær Linkøping, Erkebispen og dennes Følge.
Tværtimod Erkebispens Formodning havde han gjenkjendt ham,
strax han aabnede sin Mund, og uden Tvivl vilde netop det,
som Erkebispen ikke gjerne ønskede, nemlig at Kongen paa
Forhaand skulde faa Kundskab om sin Fiendes Ankomst, have
indtruffet, om ikke Hr. Nils selv endnu havde været et Bytte
for den samme Uvished, den samme ængstelige Uro, angaaende
hvad der burde gjøres, som da han forlod Enkøping og den
grønne Ridders Lig.
Denne Uro var om muligt bleven større efter hans
Sammentræf med Erkebispen. Det var klart, at Afgjørelsens Stund for
Sveriges Vel eller Ve nu nærmede sig. Der vilde blive Kamp,
hvor var hans Plads i Kampen?— Dette Spørgsmaal, der
tidligere stod saa klart for ham, kunde han nu ikke længer
besvare. Det var, som om han havde tænkt og handlet under
Indflydelsen af en Fortryllelse. Stundom forekom det ham,
at han intet videre Valg havde. Han maatte træde op midt
imellem disse to Yderligheder og tale Sveriges, tale Almuens
Sag, saa at det hørtes vidt og bredt over Land og Rige.
Særlig gjorde denne Tanke sig gjældende nu, da han,
efter at have forladt Erkebispen, red henad Veien til
Norr-køping, og da han tog ind paa den nævnte Bondegaard, var
hans Hoved fuldt af Tanker i den Retning, og Blodet
strømmede feberhedt gjennem hans Aarer.
Nogen Søvn vilde der ikke komme i hans øine. Den
Dag, der fødtes, forekom ham at hvile centnertung paa hans
Bryst og at tiltage i Tyngde for hvert Øieblik, som gik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
