Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET 8YN,
107
Retning, stævnede mod samme Strand, mod Sverige og
Sveriges Land, og saa lidet fæstede han sig ved sig selv og det
Forhold, der havde været raadende mellem ham og Kong
Karl, at han selv i denne Stund hovedsagelig rettede Blikket
paa Maalet, ligesom man nok, naar man stiger i Baaden og
skyder fra Land, kan lægge Mærke til en besynderlig
Formation af en Klippe, hvortil Baaden har været fortøiet, men ikke
derfor lader denne have nogen Indflydelse paa sig, efterat
man har grebet til Aarene, og Baaden skyder Fart.
Kongen talte til Folket og redegjorde for, hvad han var
kommen overens om med Rigets Herrer og Raad. Det var
forøvrigt blot en Gjentagelse af den skriftlige Overenskomst
mellem dem. Han afsagde sig offentlig Riget og løste alle,
der havde svoret ham Troskab, fra deres Ed. Han sluttede
med følgende Ord:
«Og er det vort Løfte til ovennævnte Herrer og gode
Mænd, at vi aldrig oftere vil begjære at have noget Vælde i
Sveriges Rige herefter, mere end som de os foreskrevet har,
som Rigets Raad og de, som Magt har i Sverige, os med
Kjærlighed forunde vil.»
Men hans Stemme klang saa sorgfuld, og han syntes
at skrumpe sammen for en usynlig Magt, som han ikke
formaaede at værge sig imod. Der var heller ikke mange i den
store Forsamling paa Torvet, der ikke indsaa og vidste, at
denne Afsigelse var tvungen; og det uforsvarlige i paa denne
Maade at offentliggjøre den, at tvinge Kongen selv til at
udtale sin egen Vanære, kastede en Skygge af Haardhed og
Hjerteløshed over den mægtige Seierherre, som derved maaske
mere, end han havde beregnet, afslørede for Folket sin rette
Art.
Paa Nils gjorde altsammen det mest pinlige Indtryk. Da
han hørte denne gamle, velkjendte Stemme tale,
gjennembo-redes hans Sjæl ligesom af et Ekko af de Ord, som hans
Hustru havde talt til ham om Aftenen, førend han drog
hjemmefra. Alt, hvad Kongen sagde, gik ligesom op i samme
Bønneord, paa samme Tid som det indeholdt en Anklage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
