Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
NILS B0880N STUKE.
mod enhver redelig Mand, der havde ladet ham komme i
denne Nød uden at løite en Haand til hans Forsvar. Og
bag den aldrende, nedbrudte, af Skjæbnen saa haardt
hjemsøgte Konge udbredte sig i et uoverskueligt Fjerne hele
Sveriges Rige.
Dette Sverige talte med hans Hustrus Stemme, græd med
hendes Taarer, bønfaldt med hendes Blik. Og ved den
skjønne, blege Bederindes Ord og Taarer fremkaldtes
ligesom ved en mægtig Besværgelse Drømmen, thi han saa
Kongens Billede aldeles saaledes som han nu stod foran ham.
Frels mig, frels mig! — stod at læse i Furerne paa Kongens
Pande, dirrede i hans Stemmes Tonefald, og Synet af den
mørke Erkebisp, som stod der lig en sort Sky med Stormen
i sit Skjød, lagde ligesom med Nødvendighed paa Kongens Læber
et for alle, med Undtagelse af Nils, ufornummet: »Det er
forsent! *
Nils var i høieste Grad oprørt. Mellem disse to Mænd,
den svage og vankelmodige Kong Kail, og den stærke,
kraftige, men tillige hævngjerrige Erkebisp Jøns, skulde Sveriges
Skjæbne smedes frem.
«Hvad synes du, Nils Sture?» hviskede en Stemme i
Ridderens øre, idet en Haand lagde sig paa hans Skulder.
Det var Sten Sture, der havde faaet øie paa sin Ven og
nu, da det blev en Mulighed for at kunne komme frem
gjennem Trængslen, havde nærmet sig Nils. Denne stod
drømmende og saa efter Kongen, der netop havde trukket sig
tilbage fra Burspraaket. Kongens sidste Blik havde, saa syntes
det Nils, truffet ham, og de kongelige Træk var derved blevne
endnu mere blege end før. Det var et langt, skarpt,
spørgende og anklagende Blik, men idetsamme vendte han sig og
forsvandt.
Da blev Nils truffen af Vennens Spørgsmaal. Han
rykkede til og saa op paa Hr. Sten, hvis Ansigt fuldstændig
vidnede om ligesaa voldsomme Følelser som de, der rørte sig
i Nils Stures eget Hjerte.
«Et sligt Syn som dette>, ytrede Sten, «mener jeg kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
