Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TORNE.
117
Dem for at svare, og naar jeg nu kom den tredie Gang, saa
fortalte den ærværdige Fader i Gud, Erkebisp Jøns, mig, at
De var saa optagen af forskjellige Gjøremaal, at jeg maatte
søge Dem paa min Farbroders Fartøi, ifald jeg skulde faa
komme til at tale med Dem.»
«Hvem er De?» spurgte Kongen med mat Stemme.
Fru Brita studsede. Det var noget, som hun ikke havde
taget med i Beregningen, at Kongen kunde have glemt hendes
Udseende, og da var Halvdelen af hendes Hævn ødelagt.
Vilde hun virkelig nyde helt, maatte hun saaledes gjøre sig
erindret, og hun gjorde det ogsaa uden ringeste Undseelse
hverken for Kongen eller sin Farbroder eller sig selv.
«Det troede jeg dog, Kong Karl», sagde hun, «at De
skulde mindes Fru Brita Olofsdatter. Skjæbnen er omskiftelig,
ser De, Herre Konge, saa at hvad der en Tid er rosenrødt,
kan en anden Tid være sort. Paa ørebro Slot havde De
Vind i Seilene, og alt var lyst og rosenrødt, nu er det blevet
anderledes. Nu er det sort omkring Dem, saa sort endog,
at . . .»
«Ja, det er sort, sort . . .!» stammede Kongen og slog
ud med Haanden, ligesom vilde han sige, at det kunde være
nok med Paamindelser om, hvad der havde været, og hvad
der var.
Men dette stemte ikke med Fru Britas Mening om Sagen.
«Ja, saa sort», tilføiede hun, «at De synes at have glemt
den Beskjæmmelse, som De ikke engang gjorde Dem
Samvittighed over at tilføie den ærlige Ridder, Hr. Erengisle Nilssons
Husfrue . . . Men jeg har ikke glemt det, jeg, Kong Karl, jeg
har ikke glemt det!»
«Men det synes De dog at have glemt», ytrede Kongen,
og et Glimt af den gamle Kraft lyste i hans øie, «det nemlig,
at Kong Karl eftergav den Straf, som Loven sætter lor
For-rædderi mod Sveriges Konge!»
«Saa har De dog noget igjen af deres Hukommelse, og
det er godt, Kong Karl; thi De kunde nu trænge til det ...»
Der laa en saadan kold Egenkjærlighed og en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
