Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I^g NILS BOBSON STURE.
Hr. Erik Axelsson kom imod Kongen paa Langangen,
og det gjorde saavel paa Nils som paa alle andre, som gav
Agt derpaa, et godt Indtryk at se, at Ridderen iagtog al den
Høviskhed, som man kunde fordre, overfor den faldne Storhed.
Med Hatten i Haand og med en Bukken, der ikke var
saa dyb, at den saarede, rakte han Kongen Haanden, førte
ham ind paa Fartøiet og hen til den Plads, hvor hans Datter
befandt sig, og med et Udraab af Glæde midt i Sorgen styrtede
hun sig i sin Faders Arme og skjulte sit taarefyldte Ansigt
ved hans Bryst.
Men Kongens øine forblev tørre, og hans Bevægelse
syntes at forefalde ubevidste. Det var, som om Smerten
havde gjort ham sløv og følelsesløs, for hvad der tildrog sig
omkring ham.
Lidt til Siden af Kongen stod Klas Lang og lidt længere
fremme Hr. Erik. En almindelig Stilhed var raadende.
Sjøfolket og Svendene syntes at have Agtelse for Kongens Sorg,
og fra Stranden hørtes en og anden Hulken.
Blot én forblev aldeles uberørt og kold ved dette gribende
Skuespil af ydmyget og knust Storhed. Det var Fru Brita
Olofsdatter, og foruden hende de Mænd, hvis Hoveder viste
sig i Vinduerne paa Slottet, hvor Hr. Ture Turesson (Bjelke),
den gamle Forræder paa Axevall, lod blæse op en dundrende
Krigsmusik. Og ved Tonerne af denne Musik var det, som
om Fru Brita havde voxet et Par Tommer, men Kongen
skrumpet sammen.
Da han slog op øinene, stod Fru Brita foran ham. Hr.
Erik søgte at holde hende tilbage, men hun gav ham halvhøit
en Oplysning, der syntes at gjøre Indtryk paa ham, og saa
gik hun ret frem for Kongen, og den mørke Svend fulgte
med Skrinet, hvis Laag nu var opslaaet.
«Kong Karl», sagde hun i en myndig og skarp Tone,
«om Tiden for mit Besøg hos Dem er uheldig valgt, saa maa
De have Overbærenhed dermed; thi det er mig ikke blevet
forundt at træffe Dem • • . jeg har, som De vel véd, allerede
tvende Gange mindet Dem om mig, men de har unddraget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
