Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 128
NILS BOBSON STURE.
«Men De, Biskop, synes derimod at glemme, at De taler
til Sveriges Erkebisp og Fyrste!-»
«Mener De det, Jøns ... og dog har jeg havt saameget
Umage for Deres Skyld, at det vanskelig gaar mig af Minde,
og havde ikke mit Sværd og de gode Herrers, som er her
tilstede i Salen, været, saa ved jeg neppe, om ikke De havde
faaet tage imod Stockholms Slot i Aanden, mens De sad i
Deres Fængsel nede i Kjøbenhavn.»
Erkebispen bed sig i Læben og saa stolt frem for sig.
Alle-i Værelset bævede, for hvad der skulde komme. Thi
Erkebispen var ikke den, der havde Undseelse for nogen, ikke
engang for sin tapre og stridsglade Frænde, hvis han stillede;
sig i Veien for ham og krydsede hans Planer.
Men Erkebispen kjendte tilbunds sin Frænde og forstod
at lede ham helt og holdent efter sin Vilje, paa samme
Tid som han godt forstod det farlige i at støde altfor meget
for Hovedet en Mand, der bares oppe af Folkeviljen og kunde,
om saa behøvedes, svinge Sværdet til Forsvar for den nye
Magt, som han væsentlig med dette i Haand havde
grundlagt. Derfor slog Erkebispen om og begyndte at tale i en
anden Tone, skjønt Overgangen skede saa uformærket, at
neppe nogen kunde forklare, hvorledes den havde gaaet til,
da han tilslut rakte frem sin Haand for at modtage sin
Frændes.
«De er Rigets Forstander», sagde Erkebispen tilslut, «og
det skal De forblive at være, Biskop Kettil . . . Men tænk
ogsaa paa, hvad jeg sagde Dem i Linkøping. Det er først
nu, at vort Arbeide begynder. Bliv kun véd, som De har
begyndt, og De har mit Ord paa, at Deres Del ingenlunde
skal blive den mindste.»
Erkebispen naaede forsaavidt sit Maal, at Biskop Kettil
for øieblikket lod Sagen fare, men enhver kunde se paa hans
Ansigt, at det gik ham dybt til Hjerte, og det laa nær at
tænke, at Erindringen om denne Erkebispens Indhøstning af
Frugten paa det Træ, som Biskoppen havde planter og pleiet^
ikke saa let vilde blive udslettet. Fortrydelsen glødede endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
