Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I MYNTHU8ET,
135
med Biskop Kettil. Lykkes ikke dette, saa faar man se,
hvordan det vil arte sig. Det lader sig jo tænke, at om de
mægtige tager hver sin Del, saa vil de blive tilfredse, og at
Freden paa den Maade kan opretholdes ...»
Nils Sture blev dybt greben af de Underretninger,
Kansleren gav ham. Med sin trofaste Kjærlighed til Fædrelandet,
en Kjærlighed, der havde spiret op og skudt Knop under
Tilsyn af saadanne Hænder som Biskop Tomas’, var det en
forfærdelig Tanke for ham at se hele sin skjønne Ungdomsdrøm
ødelagt, og det saaledes med ét, at han ikke havde kunnet
ane det eller engang faaet Tid til at fatte Muligheden af noget
saadant. Alle hans Seire over sig selv og sin Ærgjerrighed,
alle hans Opofrelser, hele den Kjæde af personlig Modgang, som
han havde tvunget sig til at taale blot lor ikke, ved en
fortidlig Omstyrtelse af det bestaaende, at fremkalde netop det,
som han vilde undgaa, og saaledes læge et Onde med det,
som var halvt værre — alt dette var uden Betydning, veiede
intet i den Vægtskaal, hvor Landets Vel og Ve veiedes. Foran
ham laa Sveriges Fremtid som et Hav, hvis Bølger nylig
havde lagt sig til Ro ved Stranden, og Solen skinnede derpaa,
og alt syntes at bebude Fred og Stilhed, da pludselig et
Vidunder stiger op af Dybet og truer ikke alene med at oprøre
den jevne Overflade, men ogsaa at fremkalde en Storm uden
Lige, en Storm, efter hvis Susen man ei vilde kunne se et
Glimt af Engelbrekts Land.
Kansleren fulgte med Opmærksomhed enhver Skiften, ja
selv den mindste Bevægelse, i Ridderens ædle Ansigtstræk, og
ligesom om han havde formaaet at maale Dybden og
Styrken af de Følelser, der svulmede i hans Indre, greb han hans
Haand og sagde:
«Har De et Hjerte, Hr. Nils . . . har Sveriges Rige noget
Værd for Dem . . . velan, det er paa Tide, at nogen griber
Værket an og redder det Rige og det Folk, for hvilket
Engel-brekt levede og døde!»
Nils trykkede krampagtig Kanslerens Haand, og hans
øine lynede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
