Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERKEBISPEN S BUD.
141
gjorde, for jeg hørte godt, at han var en Vitaliebroder, og
han firede sig ned fra Skibet og svømmede iland til en
gammel Vitaliebroder, som boede paa en enslig Holme i
Skjærgaarden. Men forinden havde han fortalt mig, hvor jeg
skulde træffe min Fader, som jeg da ikke havde seet paa
mange Aar, og det var hos Marsken, som da var kommen
over fra Åbo til Stockholm paa Kongens Bud.»
Nils var mere end en Gang i Færd med at afbryde Svenden,
men hans Fortælling indeholdt saa meget, der forklarede
adskilligt, der for ham selv var forblevet dunkelt, skjønt den
grønne Ridder paa sit Dødsleie kastede et alment Lys over
det svundne, at han lod ham fortsætte.
«Jeg gik strax, saasnart vi kom iland, til Dem og bad
om at faa følge med Hr. Tord og Dem til Stockholm ... dette
har De vel glemt, skjønt det har fæstet sig i min Erindring . . .
Jeg vidste ikke, at min Fader var saa nær mig, som han var,
og at han havde været Rormand paa Hr. Tords Skib. Jeg
kom til Stockholm, og jeg blev antagen i Marskens Tjeneste,
og en Tid derefter kom ogsaa min Fader, og siden fulgtes vi
ad, indtil han seilede den kolde Kurs, der bærer bort fra
denne Verden . . . men det var nu ikke derom, jeg skulde
tale ...»
«Nei, det var det ikke . . . men Styrmanden, som gik
iland paa Holmen . . .?»
«Det var den grønne Ridder; jeg troede, at De vidste det,
skjønt jeg selv aldrig fik vide det, førend jeg begyndte at
sammenholde det ene med det andet efter hans Død. Han
havde en forunderlig Evne til at gjøre sig ukjendelig. Jeg
saa ofte den hvide Kappe komme og gaa hos min Fader, for
han var Ridderens Svend mer end Marskens og siden Kongens,
men aldrig kunde jeg i ham kjende den leende Herre, til hvis
Besynderligheder den hele Verden gjorde Grimaser. Men om
De kunde forestille Dem, hvilken Magt han havde over min
Fader! Jeg ved ikke, hvad Ridderen skulde have befalet, som
ikke min Fader vilde have udrettet ... de havde da ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
