Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
j "142
NILS B08S0N STURE.
fulgt hinanden og delt ondt og godt gjennem hele Livet baade
i Kristen- og Hedningeland.»
«Nu ved jeg vel, at det var denne Mand, Gud være
hans Sjæl naadig, som hjalp mig baade paa Hjorten og ved
andre Leiligheder», ytrede Nils. «Men lad mig faa høre videre
om ham og din Fader!»
«Ja, De kan vel forstaa, at den samme Ærbødighed, som
min Fader viste ham, ogsaa vilde opstaa hos mig, og da
min Fader døde, saa lod han mig sværge den dyreste Ed
paa, at jeg i alting skulde adlyde den hvide Mand . . . Derfor, ser
De, Hr. Nils, maatte jeg være ham behjælpelig, da han
ude-stængte Kongens Bud fra Penningeby, skjønt det sved i mit
Hjerte, og jeg spurgte mig selv tusinde Gange, om min Fader
i et sligt Tilfælde vilde have udført hans Befalinger.»
«Dog forundrer det mig, Hollinger, at du i de mange
Aar aldrig skulde kunne komme efter, at den hvide og den
grønne var samme Mand.»
«Havde jeg nogensinde faaet se mere end hans Øine, saa
havde jeg vél kommet efter det, men saaledes som han gik
ombunden om Hovedet, da han var paa Hjorten, saadan var
han altid, naar han kom til min Fader, og jeg var
nærværende eller kom til Stedet; jeg mindes endog, at jeg et Par
■Gange saa ham faa det travlt med at ombinde Hovedet . . .»
«Din Fader kjendte ham altsaa ud og ind?»
Det gjorde han, men til mig sagde han, at Ridderen
engang havde atlagt Ordensløftet eller været færdig til at
gjøre det, men ikke syntes, at han kunde holde det, saaledes
som han burde, og at han derfor havde afstaaet fra at blive
Ordensbroder. Dog havde han afgivet et Løfte, som han
havde holdt ligesaa helligt, og til Tegn derpaa bar han den
hvide Ridderkappe, skjønt uden det røde Kors.»
«Gud forunde ham Fred i Himmerige!» sagde Nils og
gjorde andægtig Korsets Tegn, noget som ogsaa Hollinger
gjorde efter, hvorpaa Nils tilføiede, «mig var han en fuldtro
Ven!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
