Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA RASEBORG.
171
tydelighed, var den svenske Konge bleven, saa at sige,
forvist. Han, der engang var saa rig, at han blot vakte Avind
derved, han, der engang var saa mægtig, at han kunde sætte
Sveriges’ Kongekrone paa sit Hoved og dertil ogsaa Norges,
— han maatte nu være glad ved, at han fik til sit nødtørftige
Ophold et lidet Slot, hvor neppe en Herremand skulde ville
leve, og han maatte være taknemmelig derfor, da hans Skatte
var blevne ham frastjaalne.
Og selv dette Tilflugtssted, hvor han for endel kunde
skjule sin Fattigdom og Ulykke, havde han tilslut kun med
Nød faaet ved Hjælp af en Mand, der, trods sin Ærgjerrighed
og de Rænker, man stundom finder ham indviklet i, dog
altid omgives af en vis Ridderlighed. Det var Hr. Erik
Axelsson. Strax han var kommen over fra Sverige, fik
Kongen vide, at Biskop Knut i Åbo, der havde faaet Raseborg
Slot i Forlening af Kong Kristian, paa ingen Maade vilde
fratræde det. Kongen vidste ikke, hvor han skulde vende
sig, og havde han ikke med sin Datter faaet et Tilflugtssted
i Sortbrødreklostret i Åbo, saa var han vel med sin Datter
bleven nødt til at flakke om som en fredløs. Det kom endog
til Strid, i hvilken den gamle Konge nær havde mistet Livet.
Tilslut erholdt han dog Slottet, da Biskoppen endelig indsaa, at
hvad der var besluttet i Stockholm, dog havde større
Betydning end Kong Kristians Forleningsbrev, — og dette havde
Hr. Erik udrettet.
Saa blev det idetmindste fortalt Kongen af Klas Lang,
en af de faa, der havde fulgt med ham fra Sverige.
Men det var ikke slut med Bekymringerne dermed, at
Kongen havde faaet komme ind paa Roseborg. Ret som det
var, blev han mindet om, hvad han var, foruden at de
Gjælds-fordringer, der Tid efter anden sendtes ham, dels fra Sverige
og dels fra Finland, i høieste Grad trykkede ham ned. Dog
fandt han sig med Taalmodighed i sin Skjæbne. Han kunde
vel endnu, om han havde villet, have foraarsaget megen
Forstyrrelse i Riget, men han levede stille, og da et Rygte
om det modsatte var blevet udspredt og kom for hans øren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
