Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA RABBBORG.
175
«Soren, Barn, har ogsaa sin Nytte, efter Regn
pleier Gud altid at sende Solskin!»
Og da saa den høibaarne Jomfru op med sine sine store,
skjønne øine og smilte mod Faderen saa mildt, saa varmt,
saa livligt, at han maatte vende sig bort, idet han selv havde
vanskeligt for at betvinge et Suk, der vilde trænge sig frem.
Saaledes gik Dagene, og Jomfruens Kind blev mere og
mere gjennemsigtig og bleg.
En Morgen forblev hun paa sit Værelse, og Kongen
besøgte hende der for selv at se og høre, hvordan hun befandt
sig. Hun var saa hvid som en Vandlilje, men hun smilte
dog mod sin Fader og rakte ham sin Haand, der hun sad i
den rummelige Vindusfordybning og saa ud over Fjorden, der
laa og vuggede sig i Morgensolens Guld. Der ude var der idel
Fred og Fryd. Enhver liden Bølge, enhver liden Blomst ved
Stranden smilte i Kjærlighed, naar de kyssedes af Solen, og
enhver Fugl paa Kvist sang om Guds Magt og Herlighed.
Men derinde, der hvor den skjønne Kongedatter sad, var
der saa mørkt og koldt og øde, og naar hun smilte mod sin
Fader, syntes selve Smilet at være som et Stjerneskud en
Vinternat.
«Jeg bliver nok bedre», sagde hun og nikkede saa venlig
mod Kongen, «jeg bliver nok bedre ud paa Dagen! I skal
ikke være urolig for min Skyld, kjære Fader min . . . naar
I kommer tilbage fra Thinget, vil I finde mig frisk igjen.»
Kongen hævede med Lempe hendes sænkede Hoved, saa
at han kunde se hende ind i Øinene, og disse stod fulde
af Taarer. Da smilte han vemodsfuldt og lod atter hendes
Hoved synke.
«Datter, Datter min», sagde han, «Du sørger dig ihjæl
i Ensomhed hos din Fader!»
«Tal ikke saa, tal ikke saa, Fader!» afbrød den
høibaarne Jomfru lidenskabelig, «I fordobler dermed min
Smerte!»
«Dog har jeg vel endnu de Venner, hos hvem du,
ligesom din Søster, kan faa se Verden og nyde den Glæde, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
