Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NILS STUKK OG ERKEBISPEN MØEDB.
207
godhed og Tryghed, der hvilte paa Bevidstheden om virkelig Magt.
Han mindede om Dragen, Skattevogteren, der, elter at have
pillet frem sit Guld paa Berget, ligger og soler sig, idet den
forlyster sig ved dets Glans med sit ene øie, medens det
andet speider omkring i Luften for at erfare, om nogen skulde
vove sig op for at rive Skatten fra ham.
En Smaasvend traadte ind gjennem Døren fra det ydre
Værelse og gik med lydløse Skridt over det bløde Tæppe hen
til sin Herre. Denne saa op, idet han afventede Svar uden
at spørge.
♦Det er ikke lykkedes mig at finde ham!» sagde
Smaa-svenden og tilføiede om en Stund, «men hvis det saa er
Deres Vilje, saa stiger jeg tilhest og rider ham imøde ...»
♦ Hvor vil du saa ride hen?» spurgte Erkebispen.
«Sydover, Herre . . . Karl Ragnvaldsson saa ham der
igaar!»
«Nei, nei», ytrede Erkebispen, «det har ingen Betydning.»
Smaasvenden fjernede sig, og Erkebisp-Rigsforstanderen
hensank atter i samme tilsyneladende behagelige af alle
Bekymringer uforstyrrede Nydelse af øieblikkets Ro, indtil
Døren atter aabnedes, og en mørkklædt, ludende Mand traadte ind.
En umærkelig Skjælven paa Haanden var det eneste, der
for-raadte, at noget rørte sig i den indesluttede Prælats Hjerte.
Det var Kannik Helmich, der traadte ind.
♦De kommer fra Nykøping, Helmich . . . hvad nyt
derfra?» spurgte Erkebispen og nikkede nedladende til sin for*
trolige.
Denne saa med en vis Forbauselse i det gulblege, furede
Ansigt paa sin Herre og bestræbte sig forgiæves for at
betvinge et heftigt Anfald af den besværlige Hoste.
«Jeg kommer fra Nykøping, ærværdige Fader i Gud,
Erkebisp Jøns!» sagde han, «og jeg har været der i Deres Ærinde
... Det forekommer mig i min store Enfoldighed, at der gaar
et Vindstød over Marken . . . Det kan tage af og dø hen,
men det kan ogsaa voxe til en Storm. Dog ved jeg godt, at
De er forberedt paa enhver Mulighed, saa at intet vil kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
