Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NrLS STURE OS ERKEBISPEN MØDES.
213
trods al sin Svaghed og Elendighed, ligger i Folkets Hjerte
som Maalet for deres ønsker . . . ene og alene fordi, at i
denne Forbindelse indgaar et Pust af den Fare, som truer fra
• . . ja, De kan ikke undgaa at høre det, ærværdige Fader
... fra Nils Stures Side. Han forbereder et Bryllup af et
andet Slags, et storartet Bryllup, hvor Konge og Folk skal
vies sammen ... Brylluppet i Nykøping er blot en Indledning
til dette store, for hvilket De dog maa se Dem for, hvorledes
De skal kunne klare Dem ...»
«•Helmich?» skreg Erkebispen, og hans Øine lynede saa
hvast, som om han med sit Blik havde villet overskjære den
skyggelignende Taler.
Denne gjorde et Hop til Siden og fik et Anfald af Hoste.
«Helmich»; tog atter Biskoppen til Orde. «Hvad véd De
vel om, hvad Erkebisp Jøns vil gjøre og lade? Den ene vil
jeg knuse under mine Fødder... de andre, dem vil jeg ogsaa
betvinge, det maa koste hvad det vil. Lad mig afgjøre, hvem
der er farligst, men af Dem fordrer jeg Hjælp mod dem, som
jeg ikke uden Deres Hjælp kan bringe til at falde mig til
Fode . .. Jeg haaber, at vi i det Stykke er paa det rene med
hinanden? Jeg byder Dem Vexiø Bispestol ... vil De saa
give mig derfor, hvad jeg fordrer af dem?»
Kanniken bukkede.
«Den Forbindelse, som er paa Vei til at blive knyttet
mellem Axelssønnerne og Kong Karl, maa ikke komme istand,
om jeg saa med mine Svende skal sprænge det hele
Bryllupsgilde . . . Men kan De ikke tænke ud en Maade, Helmich,
der med mindre Bulder, men med ikke mindre Sikkerhed fører
til Maalet . . . Tal ud, kan De ikke?»
Kannikens blege Ansigt blev blygraat ved dette Spørgsmaal,
og hans Mundviger forvredes paa en Maade, der gjorde hans
udtærede Ansigt ganske afskyeligt. Der laa noget djævelsk i
denne Grimase, paa samme Tid som den tilkjendegav en Frygt
og en Bæven, der øiensynlig ikke kunde skjules.
«Ærbødige Fader i Gud, Erkebisp Jøns . . .!» begyndte
Kanniken med stammende Bøn og kort Aandedræt, men blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
