Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
NILS BOSSON STURE.
afbrudt af Erkebispen, der kort og godt uden nogensomhelst
Forberedelse afgjorde Sagen.
«■Det er forbundet med Vanskeligheder . . . jeg véd det,
og derfor skal vi ikke tale derom. Jeg har den Tillid til Dem,
Helmich, at jeg overlader hele denne Sag til Dem. De skal
gjøre hele denne Forbindelse til intet . . .! Paa hvad Maade
vil De spørge . . . ? Det er noget, som jeg ganske overlader
til Deres eget forgodtbefindende. Har De Lykken med Dem,
saa skal De Resten al Deres Dage sidde som Biskop i Vexiø,
hvis ikke, saa faar De klare Dem selv . . . har De forstaaet
mig?»
«Deres Tale, ærværdige Fader, er tydelig nok til ikke at blive
misforstaaet ... Men inden vi tager dette lor saa fuldstændig
sikkert, saa har jeg ogsaa noget at sige, som jeg ønskede, at
ogsaa De tilfulde skulde forstaa.»
Det gav et Ryk i Erkebispen, der satte sig op i Stolen,
støttede Hænderne paa Stolarmene og lod øiet skarpt hvile
paa den tilsyneladende saa ydmyge og eftergivende, men i
Virkeligheden saa djærve Kannik.
«■Jeg vil minde Dem om, hvorledes jeg har tjent Dem,
Erkebisp Jøns, hvorledes Deres Held, Deres Magt, Deres Ære
har været for mig som min egen; men medens De nu er
stegen opad, stadig og uafladalig opad, saa har jeg staaet
stille, eller det har gaaet nedad med mig, og nu . . . nu,
Erkebisp, naar jeg staar saagodtsom paa Gravens Rand, nu
tilkaster De mig det mindste Stift i Sveriges Land . . .»
«•Helmich ... De glemmer Dem selv!» afbrød
Erkebispen iskoldt. «Kom dog ihu, at De lever et Naadeliv, at
jeg hvilkensomhelst Stund har Magt til at knuse Dem, kan
tilintetgjøre Dem!»
«For ti Aar siden, ærværdige Fader», gjenmælte Helmich,
«for ti Aar siden vilde en slig Tale have havt nogen
Indflydelse paa mig ... nu er mine Dage talte, Døden skræmmer
mig ikke . . . Derfor maa De lade det blive,, med hvad De
først sagde og lade mig idag affatte Brevet i Deres Navn til
Domkapitlet i Vexiø. Hvad Brylluppet i Nykøping angaar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
