Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NILS E8TURE 00 RKEBI8PEN MØDES.
219
denne Stund af er jeg Deres Fiende, noget jeg ikke hidtil har været
. . . Jeg har seet Dem bryde Løfte og Ed, jeg har seet Dem
forraade Deres Konge og Deres Land, men jeg har alligevel ikke
løftet min Haand mod Dem, noget jeg beder Gud om, at han
ikke maa tilregne mig. Jeg har under alt troet, at De dog
tilsidst havde Deres Fædreland kjært, og at De vilde dets Vel
... Nu finder jeg, at jeg og hver ærlig svensk Mand har
taget feil af Dem ... De spørger hvorfor ? — Jeg svarer
Dem rned tvende Spørgsmaal igjen: kan den Mand drage
-Omsorg for det Land og det Folk, i Spidsen for hvilket han
-staar, naar han vil sønderlemme det i flere Dele, forat det
ligesom kan forsvinde og udslettes fra Jorden ? . . . kan ’den
Mand siges at tage Vare paa sit Folk og sit Land, der, hellere
end at lade det blive styret i Ro af sin lovlige Konge, af
personlig Had, af personlig Hævngjerrighed vil forholde ham
hans Rige, til hvilket han dog er kaaret og kronet, og give
en Fiende det i Hænde ? . . . Nei, Erkebisp Jøns Bengtsson,
en saadan Mand til at forestaa Riget vil vi ikke have her i
Sverige, — han er Rigets Fiende, og derfor er jeg ogsaa fra
denne Stund af Deres Fiende ...»
Erkebispen, den kolde, ^utilgjængelige Mand, stod som
ruffen af Lynet ved disse Ord af Ridderen. Han skiftede et
Par Gange Farve, og hans øie lynede saa mørkt og
uhyggeligt under de sammentrukne øienbryn.
«En slig Frækhed søger sin Lige!» sagde han.» Jeg
tilsiger Dem, Hr. Erik Axelsson, jeg taler i Kraft af min
Myndighed som Sveriges Riges Forstander, De skal udlevere til mig
denne Forræder . . . her behøves ingen Beviser, ingen
Rettergang, han har fældt sin egen Dom.’
Alles øine var fæstede paa Hr. Erik, der syntes at have
taget Skikken efter Erkebispen selv, idet han først efter en
Stunds Forløb tog til Orde for at imødegaa den
Volds-Usurpation, som Erkebisp-Rigsforstanderen vilde tillade sig. Der laa
et Spørgsmaal i Ridderens Blik, halvt bebreidende, halvt
advarende. Men Jøns Bengtsson var ikke, trods al sin
Koldblodighed og Evne til at beherske sig selv, istand til ret at tolke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
