- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 3. Testamentet /
221

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NrLS STURE OS ERKEBISPEN MØDES.

221

have, men naar vi næste Gang mødes, saa vid, at det bliver
Deres sidste!»

«Min Sag er høi og retfærdig», svarede Nils og saa den
opbragte Prælat aabent i Ansigtet, «det kan»vel hænde, at
naar vi næste Gang mødes, mangt og meget er blevet
anderledes, end det nu er, og at ogsaa De er kommen til bedre
Besindelse.»

«Jeg staar min Prøve, enten De saa er ude eller inde,
Hr. Nils!» afbrød den fortørnede Erkebisp ham, vendte
Ridderen Ryggen og fjernede sig hurtig ud af Sakristiet.

De to Riddere Ijernede sig ligeledes og begav sig atter
den samme Vei ned til Fartøiet, fulgt af de hundrede Svende
og en jublende Folkeskare. Thi Erkebispen var ingenlunde
elsket i Stockholm.

Allerede samme Dag heisede Hr. Erik Seil og gled for en
gunstig Vind ud af Havnen; ligesaa et mindre Skib, der
tilhørte Hr. Nils, og som ifølge et afsendt Bud til Penningeby
var ankommet til Stockholm for derfra at føre ham hjem.

Men Erkebispen maalte samme Aften med heftige Skridt
Gulvet i sit Værelse paa Slottet, og hans Smaasvende paastod,
at saalænge de var vaagne, hørte de uafladelig sin Herres
Skridt fra den ene Ende af Værelset til den anden, og da de
paa sædvanlig Tid kom ind om Morgenen, havde de fundet
ham gaaende paa samme Maade, mørk, truende og kold.

Lidt senere sendte Erkebispen Bud efter Kannik Helmich,
og denne indfandt sig, saasnart hans sygelige Legeme tillod det.

«De skal faa Deres Vilje, Helmich*, sagde han kort og
tvært til denne, «men det er vist og sandt, Brylluppet i
Ny-køping maa der ikke blive noget af . . .jeg vil heller
overlade Dem min Erkebispestav, end at denne Forening med
Kong Karl, hvorved disse Axelssønner tænker at klatre op til
Tindingen af Magt og Høihed her i Sverige, skal komme
istand. Gjør Dem derfor færdig, Helmich, og alt, hvad De
begjærer af mig, skal De faa!«

Kanniken stod der med sit fine, men djævelske Smil.

«Jeg tænker, at alt skal gaa godt, hvad den Sag be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/3/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free