Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJEMKOMSTEN.
225
med en Heftighed, som om det gjaldt at redde Menneskeliv.
De var ikke naaede langt, før Svenden kom løbende.
«Hestene?» raabte Brodde mod ham.
Men Svenden rystede paa Hovedet og saa aldeles
fortvivlet ud. Da han fuldstændig anpusten standsede foran sin
Herre, stod Taarerne ham i Øinene.
«Ved de fem Saar, Hr. Nils . . . Penningeby staar i
Brand!»
En Skygge af Sorg, af Harme, af Vrede for over
Ridderens mandige Træk, men han bevarede sin Ro og spurgte
efter Hestene. Derom vilde dog Svenden neppe have kunnet
give Besked, thi han havde, saasnart han fik Underretning om
den store Ulykke, ilet tilbage Hals over Hoved til sin Herre.
Men Bonden havde fulgt efter ham og trængte sig nu frem
mellem de omkringstaaende Svende.
• Hestene, Herre», sagde han, «det var med yderste Nød,
de kunde reddes, men de maatte føres nordover; thi her
nedover mod Stranden sværmede Mordbrænderne omkring med
Blus, saa jeg troede en Stund, at de vilde antænde ogsaa
min Stue.»
«Nu vel, saa gaar vi tilfods!» ytrede Nils, og den hele
Skare satte sig i Bevægelse.
Det var et godt Stykke Vei fra Stranden til Penningeby,
og nu syntes den at være længer end nogensinde, meget af
den Grund, at ikke et Ord ytredes underveis. Thi saa trufne
blev alle af den blotte Underretning om, hvad der var hændt,
at ingen tænkte paa at spørge, hvorledes eller naar det var
skeet, eller hvem der var Gjerningsmanden.
Da de kom ud • af Skoven, og Udsigten aabnede sig, saa
at de kunde se hele den forfærdelige Scene, hvis Midtpunkt
dannedes af de mørke Mure, over hvilke der bølgede et Hav
af Luer og en tæt sortgraa hvirvlende Skystøtte af Røg,
standsede de. Det stod klart for enhver, at al Tanke paa
Redning var forgjæves. Luerne maatte have sit Bytte, indtil
blot det, der ikke kunde fortæres af dem, stod igjen, et tomt
og udhulet Skal, af hvad der havde været.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
