Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
NILS BOSSON STURE.
Nu vinkede Nils Bonden hen til sig og spurgte ham,
hvad han vidste om den sørgelige Tildragelse.
«Gud naade mig, arme Mand», sagde denne, ’det var et
Par Dage, efterat Svenden havde redet til Stranden for at
møde Eder, Hr. Nils, med Fartøiet, saaledes som De havde
befalet . . . den samme Dagen, og det var igaar, saa gik jeg
til Slottet for at tale med Deres gamle Foged, og da, netop
da ... vi sad alle tilbords i Svendestuen ved
Aftensmaal-tidet, kom de lede Forrædere ...»
♦Hvem var de?» spurgte Nils alvorligt.
«Fogden sagde, da han fik se dem, at det var
Erkebispens Folk . . . jeg kjendte dem ikke!»
«Erkebispens Folk . . .?»
«Ja, saa sagde han, men de kom lige ind til Porten, og
ingen Svende fandtes til Forsvar, og de red ind paa Gaarden,
og deres Anfører befalede dem strax at stikke Ild paa alle fire
Hjørner ... Vi stod som en Flok Faar foran Skovens Ulve;
den eneste, der ikke glemte sig selv, var den gamle Foged.
Gud være hans Sjæl naadig, thi det blev hans Bane dengang,
det er jeg sikker paa!»
Bonden tørrede sine øine med Bagsiden af sin Haand.
Mindet om Begivenheden tog sin Ret.
«Dog skal det tjene ham til evig Ære!» tilføiede han
uden at kunne sige mere paa en Stund.
«Min gode Mand», sagde Nils og klappede ham venlig
paa Skulderen, «du ser, at jeg er rolig, skjønt jeg er fattigere
paa Gods og Guld end du . . . lad derfor Sorgen fare! . . .
Alt maa have sin Tid. Hvordan gik det med min gamle
Foged ?»
Ridderens Ord snarere forøgede end formindskede Sorgen,
men dog kunde Bonden tilslut blive saa meget Herre over sig
selv, at han fremstammede en nogenlunde sammenhængende
Beretning om Tildragelsen.
«Fogden hviskede til mig: Folket redder sig selv, men
Ridderens Heste maa vi tænke paa . . . snig dig hen til
Stalden. Og jeg gjorde, som han sagde, og det lykkedes mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
