Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJEMKOMSTEN.
225
og et Par Svende, som jeg traf underveis, mens Fienden holdt
paa med at tømme Deres Lade og Forraadshus, ubemærket
at komme hen til Stalden og faa ud Hestene, med hvilke vi
red bort, netop som Luerne begyndte at slaa ud . . .»
♦ Og Fogden?»
♦ Ham saa vi intet til, hvis ikke de andre har truffet ham;
thi da Hestene vel var komne i Trav nordover, skyndte jeg mig
hjem til mig selv, det var om Aftenen.»
♦ Saa er det dog muligt, at han kan være undkommen
... vi maa gaa hen til Brandstedet, kanhænde der endnu er
noget at gjøre for os.»
Og hurtig ilede han fremad, og Svendene og Bonden
fulgte ham. Brodde var forrest ved sin Herres Side, og hans
Harme og Selvbebreidelse havde neppe nogen Grændse, skjønt
han ikke med et Ord eller et Udbrud gav sine Følelser Luft.
Snart var de fremme ved Murene. Luerne holdt nu paa
med det sidste, som fandtes af Træværk. Det saa ud, som
om Mordbrænderne havde standset og hjulpet til med at
sprede Ilden ved at antænde alt, som de ellers kunde komme
til. Med den gunstige Vind, der ligesom var bestilt for saa
hurtigt som mulig at føre Nils Sture fremad, saa at han med
egne øine skulde blive Vidne til sit brændende Hjem og de
ved Heden nedstyrtende Mure, havde Skibet neppe behøvet
den Tid, som nu var hengaaet fra Kärstäket og til
Penningebugten for at bringe Nils til Sted og Plads. Den foregaaende
Dag var Erkebispens Svende komne, og de havde uden Tvivl
først idag forladt den brændende Gaard. Den stolte Erkebisp
havde saaledes ladet kaste Mordbrænderfaklen ind i sin
Fiendes Gaard næsten i samme Stund som han havde kastet ham i
Ansigtet Beskyldningen for Forræderi.
Jo nærmere man kom, desto klarere blev det dog, at der
intet videre var at gjøre, skjønt Svendene modigt spredte sig
til alle Kanter for at gjøre sit bedste. Nils gik selv nedover
til Stalden, og Bonden fulgte.
Dernede paa selve Stentrappen laa den gamle Foged med
knust Hjerneskal. Han holdt endnu det dragne Sværd i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
