Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
NILS BOSSON STURE.
usigelig øieblikkets Bitterhed. Den hele Bygning med alle
sine Minder, der ligesom sukkede mod ham midt udaf Luernes
Ringdans gren mod ham som et uhyggeligt Vidunder. Det
var Resokvindens Rose, rødere end nogensinde, men netop i
sin Rødhed faldt den sammen til et intet, smeltede sammen
til en uklar Masse, uden at han kunde røre en Finger for at
redde den. Det var Gjenskinnet af hans Lykkehalsbaand,
som dér, netop dér, hvor nu en Ildring glinsede frem i den
tykkeste Røg, var forsvundet; — ligesom om Falken graa
netop nu havde svævet med udspændte Kjæmpevinger over
Penningeby og stjaalet hans Lykke for at fare bort med den
og forsvinde for stedse.
Men nu var hans Lykke en anden end fordum. Nu
havde den voxet op til en Jomfru, vidunderlig, fortryllende
skjøn, og hun bar om sin Hals hans stjaalne Klenodie.
Jomfruen var Sveriges Folk, og hvis . . . hvis den Kjæmpefalk,
som her med sin hvasse Klo greb omkring hendes straalende
Halsbaand, nu som dengang, da det gjaldt ham selv, vilde
stjæle Lykkens forjættelsesrige Mindesmærke . . .?
Han fuldførte ikke Sætningen. Men klarere, bestemtere
end nogensinde stod hans Maal for ham, og udaf Taagen i
den Nat, i hvilken han befandt sig, saa han dette saa tydeligt,
som om Nordlysets Flammer havde sluttet Ring om ham i
Luften. Det var, som om Falken graa i sin Kjæmpeskikkelse
var kommen tilbage med hans Halsbaand og sænket det ned
rundtom i hele Sveriges Land, saa at det straalede mod ham
med den samme fortryllende Magt som fordum, men nu med
det hele Riges Lykke istederfor blot hans egen indesluttet
i den.
Nu kom Svendene tilbage fra den brændende Bygning,
først én, saa to, indtil de endelig stod samlet omkring sin
Herre. Blot Brodde manglede, men han var forsvunden strax
efter Ankomsten til Brandstedet, saasnart det viste sig, at
intet mere var at gjøre.
Idetsamme hørtes hurtige Hovslag komme nærmere
sydfra, og mod Aftensolen tegnede sig snart Linjerne af en enlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
