Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJEMKOMSTEN.
225
Ridder. Han kom hurtig nærmere og standsede, da han fik
se Svendeskaren, der skyggede bort Nils, og steg at den
sveddryppende Hest.
Det var Sten Sture.
«Hvor har I eders Herre?» raabte han til Svendene, der
traadte tilside, saa han straks fik se sin af Ulykken rammede
Ven og skyndte sig hen til ham.
Nils havde ikke faaet Tid til at træde frem, førend Sten
faldt ham om Halsen uden i mindste Maade at lægge Baand
paa den Bevægelse, der greb ham ved Synet af hans Ven og
dennes nedbrændte Hjem.
«Velkommen kan jeg ikke nu sige, Sten», sagde Nils og
greb hans Haand; thi nu har jeg intet andet Hjem end
Sveriges Rige!»
«Og det Hjem, Nils, skal ingen Fiende’-.aand saaledes
kunne brænde ned til Grunden som dit Penningeby . . . Jeg
mindes den Aften, da du her gav mid dit Venskab ... og
saa sikkert som jeg da bar Falken graa op paa dit Værelse
og saaledes forvoldte dig Tabet al dit dyrebare Halsbaand,
saa sikkert vil jeg nu med Liv og Blod hjælpe dig, ikke til
at vinde igjen dette Halsbaand; thi det formaar jeg ikke, men
til at gjenvinde dit Hjem, var det end, som du siger, Sveriges
Rige.»
«Det er, som jeg siger, Sten . . . jeg vil vinde Sveriges
Rige, men jeg vil vinde det for Kong Karl, og enten jeg saa
vinder det eller ei, saa begjærer jeg ikke mere af mit
Fædreland, end at det maa forunde mig en Grav og min Hustru
og mine Børn saa meget, at de ikke behøver at sulte.»
Nils var sønderknust, det forfærdelige i denne
Niddings-daad syntes at ville tilintetgjøre ham, men man kunde se,
hvorledes han opmandede sig, og der laa en mægtig
Tryllekraft i den Ro og Styrke, hvormed han fandt sig i sin Skjæbne.
Sten kunde ikke holde tilbage sine Taarer.
«Nils, Nils», udbrød han, «hav Tillid til mig, enten du
lever eller dør paa den Vei, du nu agter at ride.»
En Stunds Taushed indtraadte, der pludselig blev atbrudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
