Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJEMKOMSTEN.
225
der gav sig Udtryk i et vemodigt Smil. Thi han kunde dog
aldrig tro, at nogen af hans Mænd i Nødens Stund skulde
vilde komme frem med Krav paa ham.
Hr. Sten vendte hurtig, med øiensynlig Uvilje, Svendene
Ryggen og greb Nils ved Haanden, idet han pegede paa sin
Hest, men fik ikke Tid til at sige noget, førend den ældste
af Svendene traadte frem og begyndte at tale.
«Gud give, at jeg kunde sige, hvad der rører sig hos
mig her», sagde han og slog den knyttede Næve mod Brystet,
«men bare de kunde forstaa mig, Hr. Nils, saa skulde jeg
være tilfreds . . . Jeg vil derfor omtale for Dem, at da vi
nu sidst laa i Stockholm og ventede paa Dem, kom en Mand
ombord og bød os dobbelt saa stor Løn, som De giver, hvis
vi vilde forlade Deres Tjeneste og træde i Erkebispens . . .
Vi gav ham Nei til Svar, og havde ikke Brodde bragt Manden
fra Fartøiet saa hurtigt, som han gjorde, saa havde vore
Næver trumfet vort Nei i Gult og Rødt paa hans arme Ryg.
iNu er det min Mening, at vi alle følger Dem, hvorhen det
end bær’, og det enten De saa vil det eller ikke ... De er
nu saa fattig som en al os, men vi vil vise Dem, at ogsaa
for os findes ét, som vi skatter høiere end Guldet. Har De
været en god Husbond i Lykkens Dage, saa vil vi være lige
gode Tjenere i Ulykkens. Det er min Tanke om Sagen . . .
ikke véd jeg, hvad de andre tænker, men har jeg talt vel»,
han vendte sig herved til de andre, «saa giv det tilkjende!»
«Ja, ja!» skreg nu de otte Svende med én Mund, «vi
vil gaa i Døden for Hr. Nils!»
Sten Sture kunde ikke skjule sin Bevægelse, da han saa
og hørte dette Bevis paa Kjærlighed trå Svendenes Side. Og
Nils saa paa dem med Solglans over Pande og øie.
«Hav Tak!» udbrød han og rakte Armene mod dem.
«Saa er jeg rigere i min Fattigdom end nogensinde tilforn;
thi nu véd jeg, at ni redelige Hjerter følger mig ikke for Løn,
men af Kjærlighed . . . hav Tak! Nu tror jeg, at vi skal
kunne udføre et godt og dueligt Arbeide sammen!»
Nils trykkede Svendenes Hænder, den ene efter den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
