Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
NILS BOSSON STURE.
af Sten, som nu, saasnart den første overvældende Bevægelse
havde lagt sig, med ét erindrede, hvad der havde fremkaldt
hans Ilridt til Penningeby.
«Men nu tilhest, Nils, og rid nordover alt, hvad Tøilerne
holder; thi din Fiende er i Hælene paa dig! St. Erik være
lovet, der har givet mig en saa god Hest; thi havde jeg ikke
den, vilde du snart sidde i Taarnet i Stockholm, og kommen
derind, vilde du vel neppe mere have faaet se Guds klare
Dag . . . Femti Svende red samtidig med mig fra Stockholm
med Befaling om at gribe dig død eller levende, og siden
har jeg underveis mødt de femti, der har stukket Penningeby
i Brand . . .! Guds Død, jeg mener, at det Baal skal brænde
Riget ud af Erkebispens Hænder istedetfor at varme dem.»
Sten talte hurtig og bestemt, som om han med selve
Ordenes Hurtighed vilde antyde Nødvendigheden af den
størst mulige Skyndsomhed. Til hans store Forundring stod
dog Nils stille og syntes at gruble over noget.
«Velan!» sagde han omsider, «jeg vil forsøge paa at
redde mig unda mine Fiender, skjønt det turde være forbundet
med Vanskeligheder, som neppe kan overvindes, især da jeg
ikke ved, hvor jeg skal finde mine Heste . . . Men forinden
dette et Ord til eder, mine Svende, som hidtil har fulgt mig
i Tro og Ære uden nogensinde at give mig Grund til Misnøie.
I skal derfor modtage min Tak ... det er desværre den
eneste Løn, som Nils Sture nu kan give . . . dog skal I, hvis
Lykken atter vender sig, komme til mig, og da vil jeg rigelig
give eder den Løn, som I redelig har fortjent . . . Gjerne
vilde jeg have eder med mig, men haard er Kagen hos
fredløs Mand; derfor Farvel ... og Gud være med eder!»
En Mumlen hørtes blandt Svendene, som stod der med
rynkede Øienbryn og nedslagne Blik. Det viste sig tydelig, at
Ridderens Ord mishagede dem, skjønt de havde ondt for at give
sit Mishag tilkjende. Sten Sture betragtede dem med et Blik,
hvori Forbauselse og Vrede stred om Ligevægten, og han
var endog nærved at udslynge en Bebreidelse mod dem.
Ogsaa hos Nils selv syntes deres Nølen at vække Forundring,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
