Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FBU IL1ANA8 GAARESFOGED.
259
geligt og spøgelsesagtigt, som om Munken havde været en
død Mand, der pludselig var stegen op af sin Grav og traadt
udenfor den indviede Kirkegaard.
«Han er der», hørte man ham sige med en gravlignende
Stemme, «ja han er der, og jeg skal træffe ham og straffe
ham, og siden . . . siden er jeg rede til at komme til Dem,
Herre!»
Enten nu Synet forsvandt, e!ler Hollingers gjentagne Tiltale
vakte den gamle Munk, nok er det — han rev sig løs fra
det, der hidtil havde behersket ham, og hans Blik faldt paa
de to, der stod foran ham."’
«Fromme Fader», sagde Hollinger, «siden jeg har truffet
Dem saa vil jeg takke Dem for den Hjælp, De har ydet mig. De kan
være forvisset om, at De har hjulpet mig til en god Gjerning. >
«Du har Ret, min Søn», svarede Munken, men nu med
en svag Stemme, der syntes at have udtømt sin Kraft, «jeg
ved mere om det Ærinde, end du tror, baade hvad Fru Brita
og hendes usle Skriver angaar.»
«Vil De, fromme Fader», sagde imidlertid den
mistænksomme Hollinger, idet han trak Skrivelsen frem af Pungen og
rakte Munken den, «vil De dog endnu en Gang læse den, saa
at jeg faar høre den med mine egne Øren.»
Den gamle smilte, men tog imod det fremrakte Papir og
læste det, som Hollinger havde bedet om. Og nu blev denne
rolig, thi Skrivelsen var ganske saaledes, som han selv havde
forestavet den. Denne Gang havde han dog sat en saadan
Skræk i Gumme, at han ikke havde vovet at narre ham.
Han lagde Papiret ned i Pungen igjen og gjemte denne under
sin Trøie.
Derefter skiltes han fra Munken, som begav sig til den
nærliggende Kirkegaard, hvor han pleiede at opholde sig.
Med gladere Sindsstemning end paa længe tilbagelagde
Hollinger Resten af Veien, og han begyndte endog at synge en og
anden Visestump, saa at da han nærmede sig Ilianas Gaard,
kunde man i lang Afstand høre, at han kom.
Da han traadte ind i Storstuen, sad de tre Damer derinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
