- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 3. Testamentet /
292

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

292

NIIjS B0830N STURE.

Derinde var det aldeles mørkt, og det varede en Stund,
førend han ved den svage Lysning, som alligevel trængte sig
ind, kunde skjelne, hvor de to samtalende stod.

•Hei, du sorte Nidding!» skreg ham, «-jeg skal skrive
det Adelsbrev tilgavns!» og dermed hug han blindt i Mørket
mod den ene af de to Mænd.

Erkebispen og Svenden, hvis Øine var mere fortrolige
med Mørket, havde strax skjelnet den intrædende og sprunget
til Siden, saa at det hævede Sværd, istedetfor at træffe en af
dem, kløvede den tomme Luft og trak sin Eiermand med sig
ned mod Stengulvet, da dets Od skraldede mod dette. Men
som det mest bøielige og spænstige Staal stod Svenden
øjeblikkelig atter paa Benene.

Da han nu saa sig omkring med skjærpet Synskraft, var
de to Mænd forsvundne.

De havde kastet sig til Siden og søgte langs hver sin
Væg at liste sig ud. Svenden syntes dog at være vant med
saadanne Lege, der krævede den største Aandsnærværelse.
Han løb øieblikkelig tilbage til Indgangen og stillede sig der.

«Tro ikke, at I skal undkomme», ytrede han her. «I
skal dø Døden, saavist som jeg er Nils Stures Svend, og saa
sikkert som I lever for at anstifte ondt mod ham og Riget.»

Den syngende Hob, der nu var saa nær, at man kunde
skjelne et og andet Ord i Visen, blev Svenden en upaaregnet
Bundsforvant, idet de to Rænkesmede derved hindredes fra at
raabe til sig de bevæbnede Svende, der holdt et Stykke fra
Kapellet nede ved Veien.

Du priser det Hjerte, som trofast er.
Gud give vort Maal en god Ende
baade ude og inde, hvorhelst vi os vende.

I Sverige var voxen en Rosenkvist,
hvo den fQrdrev ham fordrive Krist.
Den var vel plantet i Rosengaard.

I Kapellet var det stille som i en Grav, og hvor meget
end Svenden anstrengte sig for at se, hvor han havde sine
Fiender, saa kunde han dog ikke skjelne noget. Det var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/3/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free