Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I ST. ØRJANS KAP BL.
293
ogsaa en Stund, da Erkebiskop Jøns og hans Broders
forslagne Svends Liv hang i et Haar. Nu at falde i Hænderne
paa en af sit Held beruset Bondehob vilde være ensbetydende
med at slides sønder Stykke for Stykke. Det indsaa de begge
og Erindringen om, hvad der hændte Jøsse Eriksson i Motala,
steg op for Dem som et blodigt Spøgelse.
Selve Sangen, om vi kan kalde det Skraal, der ledsagede
en Forsanger, som ene maatte holde oppe Melodien, for Sang,
syntes at være det eneste Haab om Redning. Thi hvor høit
end Svenden maatte raabe i Kapeldøren, vilde han dog neppe
blive hørt af denne Hob, især da Vinden førte Lyden forbi
den mod Byen.
Og nu var de midt for Kapellet, og høit i Sky rungede
Visen om Tord Bondes sørgelige Død, da han faldt for
Forræderens Haand midt i sit Seiersløb:
Han lønned ham ilde hans Kjælighed,
han kløved hans Hoved til Skuld’ren ned.
Sveriges Magt blev knækked derved.
«Hør her, Bondemænd!» raabte Svenden, men turde ikke
vende sig; han stod vendt mod Kapellets Indre med Sværdet
løftet til Hug.
Men Sangen vedblev:
Og Fruerne bitterlig græd,
som Judas forraadte vor Herre Krist,
saa forraadte Jøns Bosson Marsken forvist.
Gud foibarme sig, hvilket Mord,
Gud Fader, Guds Sen og den Helligaand,
han styre og raade Sveriges Land!
«Bondemænd, Bondemænd!» raabte Svenden af alle
Kræfter.
Men det var forgjæves.
Den syngende Skare var allerede kommen forbi Kapellet,
og nu begyndte Forsangerens pibende Stemme Visen paany.
Svenden opgav alt Haab om Hjælp og begyndte at studere
paa, hvorledes han nu skulde naa sit Maal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
