Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
NILS B0860N STURK.
om han havde staaet der anklaget for Forræderi mod
Riget.
«Tag tilbage, tag tilbage, Hr. Nils!» skyndte Biskop
Lydeke sig at aflede den Storm, der truede med at udbryde.
«De lader Dem lede for langt af Deres varme Hjerte, De
lader Dem lede for langt!»
«Nei, jeg tager ikke tilbage et Bogstav», vedblev Nils og
var lige saa rolig som hans Modstandere var hidsige, «jeg
gjentager det, Valget i Nykøping maa stadfæstes af Sveriges
Almue, ellers erkjender jeg dem aldrig for Rigets Forstander,
Hr. Erik! . . . Det er heri, De ser Tingene falskt . . .
Sveriges Herrer formaar intet uden Sveriges Bønder. De staar
lige berettiget mod hinanden og Loven veier mellem dem
hvem der har Retten paa sin Side!»
Hr. Erik var taus, men den Raadsherre, der nylig havde
sluppet løs Stormen, ytrede:
«Og Loven helder til Bøndernes Side ... se, De
behøver ikke at sige det, Ridder, vi kan Visen udenad.»
«Men jeg vil synge den, saa at I kan høre den med
begge eders øren, at Lov er Lov, og eders spidsfindige Ord
intet formaar mod den . . . Almuen har Loven paa sin Side,
det blotte Raab paa Kong Karl er et Bevis derpaa. Thi blot
med en svensk Konge kan Sverige gjøre en Ende paa al
denne Uro og al denne Tvedragt . . .»
«Eller ogsaa med en Rigsforstander, som Almuen har
valgt?» faldt den spidsfindige Raadsherre ind. «Og De selv,
Hr. Nils, er da vel Sveriges Riges rette Forstander.»
Men atter maatte han sænke sit Blik for den fortærende
Lue i Nils Stures Øie, skjønt han med sin spydige Latter
søgte at skjule, hvor dybt og mægtigt dette Blik traf ham.
Og det var ikke et hurtigt, flygtigt Oiekast, hvori Vrede og
Harme lynede; nei, der var en saadan Ro, en saadan
granskende og trykkende Kraft i dette dybe, gjennemtrængende
Blik, at den fornemme Herre selv var nærved at gjøre sig
skyldig i en ubesindig Handling og glemme Stundens
Betydning og det Sted, hvor han befandt sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
