Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
NILS B0880N STURB.
hans Ubøielighed, hans Ihærdighed, hans stærke og urokkelige
Fastholden af det Maal, han havde sat sig. Og dette Maal
stiller sig høiere for ham end nogen anden Unionsven. Man
synes ligesom at skimte et Sverige bag hans Stræben som
det yderste Maal, skjønt de forhadte Midler, som han benyttede
sig af, tager bort den lyse Udsigt og omslutter det hele Billede
med mørke Skygger, desto sortere, jo mere tilsidst selve
Midlerne synes at blive Mandens Maal. Og nu var de det uden
Tvivl, nu da han saa sit høiere Maal forrykkes og blive
uop-naaeligt. Nu var der ingen Tvivl længer om, at han hellere
vilde have seet den fremmede Konge komme igjen og tage
Sveriges Rige i’ Besiddelse, end at en anden svensk Mand,
var det ogsaa den saa inderlig forhadte Kong Karl, skulde
indtage den Plads, som han selv maatte forlade.
Og denne uanselige Ridder, som han havde anseet for
saa ubetydelig, at han mente, han kunde skyve ham til Siden,
ligesom man med Foden sparker væk en besværlig Sten fra
Gangstien, — denne Ridder stod nu foran ham høi og mægtig
og med Sveriges Fremtid i sin Haand, ligesaa sikkert som han
i dette øieblik var Herre over Erkebispens Liv og Død.
Denne Tanke var vel den bitreste, der nogensinde havde
krydset Jøns Bengtssons Hjerne, og tusinde Gange hellere
havde han vel ladet sig slide sønder af disse rasende Bønder,
end at han vilde staa som en trængende foran denne Mand,
der i selve sin Person indebar hans Nederlag, Tilintetgjørelsen
af alt, hvad han havde gjort til sin Opgave i Livet. Derfor
saa han saa stolt og saa bitter paa ham, derfor antog han et
Udseende, som om han vilde sige: «Mødet med dig er min
største Ulykke!»
Paa Nils gjorde Synet af den faldne Storhed et
vemodsfuldt Indtryk, paa samme Tid som det glødende Had, der luede
i Prælatens øie og ikke var til at tage Feil af, mindede ham
om den usle og uridderlige Forfølgelse, for hvilken han selv
havde været Gjenstand fra denne Mands Side. Derfor faldt
det ganske naturligt, at han ytrede:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
