Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HÆVN.
309
«Saaledes troede jeg dog ikke, at vi skulde mødes,
Erkebisp Jøns!»
Et Udtryk af Haan prægede sig i Erkebispens jernhaarde
Træk. Det var hans eneste Svar. De omkringstaaende
begyndte at blive utaalmodige, og aldrig kunde vel heller noget
være mere skikket til at tirre de allerede før tøilesløse Mænd
end den mørke Prælats Opførsel mod den ædle Ridder, der nu
tiltalte ham. En dump Murren af Uvilje og Vrede hørtes
rundtomkring, men paa Erkebispen havde ikke dette den mindste
Indflydelse. Han stod med Blikket stadig fæstet paa Nils Sture.
Men ogsaa han irriteredes af den afmægtige Trods.
«Var ikke Erkebispekaaben Deres Beskyttelse», udbrød
han, «saa, ved den hellige Trefoldighed, jeg skulde stille Dem
til Ansvar paa god gammel Vis for den Ugjerning, som De
har begaaet imod mig, for ikke at tale om Sveriges Rige . . .
Jeg vil ikke minde Dem om, hvad De sagde mig, da vi sidst
traf hinanden, men saa meget er sikkert, at var det blevet
min Lod at staa foran Dem, saaledes som De nu staar foran
mig, saa havde det nok ikke været langt mellem mig og mit
sidste ...»
«Jeg staar min Prøve!» ytrede Erkebispen med dump
Stemme.
«Vel var det dog, om det blot gjaldt mig!» vedblev Nils.
«Rigets Raad er her i Byen, de kan dømme mellem mig og
Dem, tor hvad De har forbrudt mod den private Ridder ...»
«Hvem vover at dømme Sveriges Riges Erkebisp uden
den hellige Fader i Rom?» afbrød Prælaten.
Nils saa en kort Stund paa den uforfærdede Mand, hvis
Mod ikke et øieblik svigtede, skjønt et øxehug af en opirret
Bonde hvert Øieblik kunde bringe hans Mund til Taushed for
stedse, og han kunde ikke undgaa at tænke paa, hvor langt
anderledes Sveriges Stilling vilde have været, om denne
usædvanlige Kraft, denne beundringsværdige Sjælsstyrke havde tjent
Sverige og Sveriges Konge. Han svarede paa den heftige
Indvending med en Ro, der syntes at gjøre Indtryk paa selve
Jøns Bengtsson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
