Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
NILS BOSSON STURE.
«Sveriges Folk», sagde han, «Sveriges Folk dømmer
Sveriges Erkebisp, ligesaa sikkert som det dømmer Sveriges Konge!»
Dette var en Vending af Sagen, som Erkebispen ikke
havde tænkt sig, og Nils saa en Skiften i det mørke øie, mens
et rungende Bifaldsraab fra de omgivende ledsagede hans egne
Ord og gav dem Farve.
«Og netop derfor», tilføiede han, «netop fordi De maa
staa tilrette for Sveriges Folk, — derfor vil jeg lade den Sag,
som ligger os imellem, falde ...»
«Saa skulde disse være Erkebisp Jøns Bengtssons
Dommere ?» spurgte Prælaten spodsk og pegede paa de afsindige
Bønder, der uden Tvivl havde faldt over ham og slidt ham i
Stykker, om ikke Ridderens Nærværelse havde beskyttet ham.
«Ja vel, Erkebisp», gjenmælte denne «de, og Deres Børn
skal dømme Dem ! Og De kan være sikker paa, at den Dom
bliver retfærdigere, end da De vilde tage mit Liv, sidst vi var
sammen i Stockholm.»
Han vente sig efter at have sagt dette til de omgivende
og spurgte:
«Hvor har I Erkebispens Følge ?»
Det viste ingen, men Hollinger skyndte sig ned til Veien
og fandt snart nogle Svende, der holdt tilhest. De havde trukket sig
undaf, mens Jagten efter deres Herre stod paa, da det var
utænkeligt, at de kunde gjøre noget til hans Redning, men saasnart
Jagten ophørte, havde de atter nærmet sig for at være ved
Haanden, ifald Udsigterne paa en uventet Maade skulde forandre sig.
Snart kom derfor Hollinger tilbage med Underetning om,
at Erkebispens Svende holdt nede paa Veien.
«Dog har ogsaa jeg et og andet, som jeg forinden vil
sige Dem, Hr. Nils!» sagde han, og hans Ansigt viste tydelig,
at det var en Sag af den høieste Betydning.
• Angaar det Erkebispen?» spurgte Nils.
«Ja, han og Dem! . . . Dog ønskede jeg at sige Dem
det blot i Nærværelse af Erkebispen.»
Nils saa spørgende snart paa Svenden og snart paa
Erkebispen. Tilslut sagde han:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
