- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 3. Testamentet /
315

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOMFRU 80LØIE.

315

Foran Rigsforstanderens Herberge holdt hans Svende,
øiensynlig færdige til at ride bort fra Byen, og i nogen Afstand
stod en Hob bevæbnede Bønder, samtalende med hverandre,
idet de indimellem med sine Blik mønstrede de beredne Svende.
Det varede længe, førend Rigsforstanderen viste sig, men tilslut
kom han, rigt indhyltet i Maar, og hans prægtig udrustede
Hest blev ledet frem til ham og holdt af en Smaasvend.

Da han flk Øie paa Bønderne, nikkede han venlig til
dem, men de stod tause og syntes ikke at have stor Lyst
til at besvare Hilsningen. Den venlige Ridder lagde imidlertid
ikke Mærke dertil, men salte sig hurtig op paa Hesten, der
stolt brystede sig under sin fornemme Byrde.

I sagte Mag red Rigstorstanderen henad Gaden, da
pludselig en Svend kom ilende fra Sjøsiden og sprængte hen til
ham. Det var Olof Råd.

«De kommer, Hr. Erik!» sagde han, idet han standsede
ved Rigsforstanderens Side.

Denne, der nu vel havde sine Tanker henvendt paa
ganske andre Ting, spurgte forbauset:

«•Hvem kommer?»

«Jomfru Soløie!» svarede Olof med et flygtigt Smil.

Nu syntes et Lys at gaa op for Hr. Erik.

«Ah!» sagde han, «saa rider vi dem imøde!»

Og de red ned mod Sjøen, men de andre Svende
holdt stille paa et Vink af deres Herre.

Dernede styrede for en gunstig Vind en større Baad mod
Land, i hvis Bagstavn man saa tvende Smaabørn, medens i
Forstavnen to statelige Mænd stod og saa mod Land.

Den ene af disse forlod snart sin Plads og gik hen til
Kvinderne, og Baaden var nu ikke længere fra Land, end at
man kunde se det livlige Indtryk, som denne Mand gjorde
paa den yngste af Damerne, da han nærmede sig dem.
Mere rosenrødt kunde ikke et Jomfrueligt Smil være end det,
hvormed Ridderen mødtes. Ogsaa den ældre Dame smilte,
men det var et ganske andet Smil og angik øiensynlig
Jomfruen ligesaameget som Ridderen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/3/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free