Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
NILS B0880N STURB.
Nu saa de mod Land, og Hr. Erik tog høvisk af sig
Hatten og hilste, og hans Hilsen besvaredes ligesaa høvisk,
hvorpaa han steg af sin Hest, overlod Tømmerne til Olof og
gik ned til Landingsstedet.
Det var Fru Brita Karlsdatter med sine Børn og
Jomfru Ingeborg Åkesdatter (Tott), som befandt sig i Baaden,
og som nu kom paa Besøg til den førstes Mand, Hr. Nils
Sture. Den unge Ridder, der syntes at have fundet den
største Naade for Jomfru Ingeborgs Øine, var Hr. Sten Sture.
I Baadens Forstavn sad Brodde.
«Min Lykke lod mig drøie saalænge i Byen, at jeg fik
Anledning til at hilse Dem velkommen, Fru Brita», ytrede
den høviske Rigsforstander, idet han rakte Fru Brita sin Haand
for at hjælpe hende op af Baaden.
Og Fru Brita modtog med ædel Holdning den mægtige
Herres ridderlige Tjeneste, Hr. Sten bød Ingeborg sin Haand,
og Rigsforstanderen smilte ad den Iver, hvormed den unge
Herre søgte at gjøre Opstigningen saa bekvem og let for
hende som muligt.
«Bryllupslegene i Nykøping, mener jeg, fortsættes endnu»,
ytrede han. «Jomfru Soløie har ikke mistet sin Ungersvend!»
En let Rødme fløi over Jomfruens liljehvide Kind; ogsaa
hun smilte, idet hun lod sine straalende Øine hvile paa Hr.
Sten, førend hun fæstede dem paa Farbroderen.
«Ogsaa i Deres Erindring, Farbroder, synes de at
fortsættes, eftersom De minder mig om det Navn, jeg da fik.»
«Og hvem skulde vel glemme den lille Krans, som gav
dig dette Navn, mener du, Ingeborg . . . Saavidt jeg véd, er
du den første, der har prydet dine Lokker med disse smaa
Blomster, som her i disse Bygder ikke er komne til Hæder . . .
jeg mener, at man i denne Del af Landet kalder dem med et
andet Navn . . . men, ved mit Sværd, de fortjener vel det
Navn, som du efter dem har faaet ... du tager vel tiltakke
med det, Jomfru Soløie?»
Med det venligste Udtryk i Stemme og Ansigtstræk vendte
han sig derpaa, uden at oppebie noget Svar af sin Broder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
