Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOMFÄü SOIiØIE.
323
til at samle en større Hær i Dalarne. Imens kunde man ogsaa
ved Udsendinge søge at indvirke paa andre Landsdele, særlig
de, der i disse Dage havde Udsendinge i Västerås.
Hr. Sten foretrak vel at vove det yderste og med ét
rykke Irem til Uppsala og Stockholm, men Nils gjorde ham
opmærksom paa, at det her gjaldt langt mere end at aflægge
en Prøve paa ridderligt Mod. Hele Sveriges Rige stod bag
og vilde staa eller falde med dem.
«-Vær rolig, Ven Sten», sagde han, «jeg tænker, du skal
laa din Lyst tilfredsstillet i den Henseende, kommer vi bloj
til Vaaren!»
Og Hr. Sten lod sig sige. Ogsaa hos ham var
Forsigtighed et udmærkende Træk ved Siden af Mod og Tapperhed,
skjønt for øieblikket hans yngre og varmere Blod, kanske
ogsaa for endel Lysten til at udmærke sig, hvilket stod i
Forbindelse med Hjertets Sag, gjorde, at de sidste Egenskaber
var mest fremherskende.
Mens man endnu talte herom, traadte en Svend ind og
meldte, at Lagmanden over Nerike, Hr. Magnus Bengtsson,
ønskede at tale med Hr. Nils. Denne saa forbauset paa
Svenden, men tilsagde ham dog at byde Hr. Magnus velkommen.
Det var ikke blot Nils, der fandt dette Besøg uventet; ogsaa
Sten Sture og i endnu høiere Grad Fru Brita tilkjendegav
ved sit Udseende, at de fandt det baade uventet og
mærkværdigt.
Nils glemte dog aldrig, hvad han havde hørt og seet i
ørebro Kirke den Kveld, da Biskop Tomas dersteds tog Afsked
med ham, og hans Frændes Navn blev aldrig nævnt, uden at
han saa foran sig den bodfærdige, der saarede sit Legeme med
den samme Vildhed, som han engang viste overfor Folkehelten
Engelbrekt. Mange Aar var nu forløbne siden den Tid, og
de to Frænder havde ingen Berøring havt med hinanden.
Nils vidste, at Magnus en Tid havde faret om paa Havet.
Det var ligesom de sidste Dønninger af det oprørte Hjertes
indre Kamp. Samtidig med det store Møde i Arboga, hvor
Kong Karl for første Gang gjorde den Opdagelse, at han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
