Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
NIIjS B0660.N STURE.
omringet af Forrædere, gav han Magnus Bengtsson Brandeborg
eller, som det nu heder, Brandalsund i Forlening. Der havde
den ulykkelige Mand siden levet i Ro indtil Aar 1461, da
hans Fader, den gamle Bengt Stensson, døde, og han blev
dennes Eftermand som Lagmand i Nerike.
Nu boede han paa sin Ætgaard Gøksholm.
Nils reiste sig, da Lagmanden kom ind, og gik ham
venlig imøde.
«Ikke ventede De, at Magnus Bengtsson skulde aflægge
Dem et Besøg», sagde Lagmanden med et Smil, hvorover
der dog laa noget vist sorgfuldt, der lignede Blomsten paa
den fortørrede Hede. «Dog kommer jeg ikke blot som Frænde,
men som Ven, forsaavidt som De har Tillid til mig »
Mens han ytrede dette, hilste han paa Fru Brita og de
øvrige, og Samtalen kom lidt efter lidt atter igang. Fru Brita
fjernede sig for ikke ved sin Nærværelse at lægge Baand paa
Gjæsten; ogsaa Steen og Brodde skyndte sig med at følge
hendes Exempel, da Lagmanden kom dem i Forkjøbet, idet
han sagde:
«Jeg kommer ikke med noget hemmeligt Bud, og hvad
jeg har at sige, ønskede jeg, at hele Verden hørte . . . Jeg
vil først takke Dem, Nils, for hvad De nu har taget Dem fore.
Ak, for tredive Aar siden boede andre Tanker i dette Hoved.
Nu er de borte, Gud være lovet! ... og jeg vilde give mit
Liv, om jeg kunde mane den store Aand frem af det stille ...»
Han trykkede heftig Haanden mod øinene og vendte sig
om, men fortsatte snart med en høitidelig Ro i sit Ansigt.
«Vidunderlig kan dog en Mands Sind forandre sig, og
jeg takker Gud og den hellige Kong Erik, der omsider har
givet mig Fred og styrket mig til det, som er godt ... Og
derfor kommer jeg nu og rækker min Haand til det Værk,
som De har begyndt.»
«De skal have Tak, Frænde», sagde Nils med Varme og
greb Magnus Bengtssons Haand. «Jeg mener, at De kan være
os til stor Nytte, især da Hr. Erik Nilsson kan blive meget
farlig, der han sidder i Ørebro. Men vi skal tale nærmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
