Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•JOMFRU 60LØIE.
327
af Erkebispens Venner, og at han selv derfra skal begive sig
til Kong Kristian i Danmark for at klage sin Nød for ham.»
Man kom nu ind paa et fuldstændig nyt Felt, hvor
enhver kunde bevæge sig med større Frihed, især da det viste
sig mere og mere tydeligt, jo længere de samtalte, at den
tidligere Engelbrektsfiende helt og holdent havde forandret sine
Anskuelser. Og da han havde boet ligesom mere i Alfarveien
for den erkebispelige Samfærdsel og var bleven betragtet
som en Mand, der ikke tilhørte noget Parti, men snarere burde
vindes, fordi han dog havde en vis Indflydelse, saa havde man
været mindre forsigtig overfor ham, end klogt var. Derfor
kunde han ogsaa nu give Nils adskillige Oplysninger, som var
af stor Betydning for ham.
Saa kom en Smaasvend med Underretning om, at
Middagsbordet stod færdigt, og der traf Herrerne atter sammen
med Fru Brita og unge Ingeborg Åkesdatter, og Samtalen
dreiede sig nu om almindelige Emner, Slægtsforhold, saavel
angaaende Nat- og Dagene som andre fornemme Ætter samt
mærkelige Enkeltheder angaaende et og andet Slægtsmedlem.
Hr. Magnus var især godt hjemme i disse Ting, og hans
Frue, Fru Ermegaard Bylow, endnu mere, saa at han ofte
anførte hende som Kilde for sine Meddelelser.
Der sad dog én ved Bordet, der ikke syntes at lægge
stort Mærke til Ridderens Tale. Det var Hr. Sten.
Ingeborg Åkesdatter (Tott) mindede i mange Henseender
om sin Søster Iliana, baade i sit Ydre og Indre, dog saaledes
at hun, idetmindste hvad det Ydre angik, stod over hende.
Var Iliana skjøn, saa var Ingeborg blændende. Man kunde
ikke se mere regelmæssige Træk. Panden var saa høi og
klar, og under de fine penslede Øienbryn straalede øinene
med en vidunderlig, ubeskrivelig Glans, livligt vexlende
Udtryk efter de skiftende Bevægelser i Sjælen. Den fint formede
Næse, de svulmende Læber og Hagens vakre Afrunding —,
alt var saa formfuldendt, at det vilde have været et
Underværk, hvis ikke Ungersvendens Hjerte var blevet sat i Brand
ved hendes Aasyn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
